Lille pige med stor gennem-slagskraft

[caption id="attachment_5760" align="alignright" width="264"] Dette portræt af Greta Thunberg har jeg lånt fra hendes Facebook-profil[/caption] Det løb mig koldt ned ad ryggen, da en lille 15-årig svensk pige med det næsten bornholmske navn, Greta Thunberg, tonede frem på fjernsynsskærmen og på den internationale klimakonference COP 24 i polske Katowice, stille og roligt, på flot engelsk og med en sikkerhed, som om hun havde prøvet det massevis af gange, skældte nogle af Verdens mest betydningsfulde statsledere ud. Straks tænkte jeg, at jeg måtte have fat på hende og invitere hende til at være gæsteskribent her på bloggen. Der var ikke langt fra tanke til handling, så jeg fandt frem til hende og hendes skuespillerfar på Facebook og sendte invitationen. Svaret er udeblevet. Meget forståeligt, for alle vil have fat i Greta. Men nu har jeg via min søn, Mads, der var på konferencen på Nordisk Ministerråds stand, og som i øvrigt også snakkede med Greta og hendes far, fået en autoriseret oversættelse af talen til dansk. Verdens betydningsfulde ledere lyttede intenst og klappede kraftigt af den unge, kloge pige, der i øvrigt har diagnosen Asberger's. Det slutdokument, de vedtog senere, har sikkert ikke båret præg af hendes flotte tale. Men jeg er vis på, at det med tiden vil gøre så meget indtryk, at man i fremtiden kan regne med, at det også vil få indflydelse på fremtidige beslutninger. Selv om et som alt anet i politik vil gå langsomt. Her følger den unge svenske aktivists tale: Mit navn er Greta Thunberg. Jeg er 15 år gammel, og jeg er fra Sverige. Jeg taler på vegne af Climate Justice Now! Mange siger, at Sverige blot er et lille land, og at det ikke betyder noget, hvad vi så end gør her. Men jeg har lært, at man aldrig er for lille til at gøre en forskel. Og hvis nogle få børn kan skabe overskrifter over hele verden, blot fordi de ikke går i skole, hvad kunne vi så ikke udrette sammen, hvis vi virkelig ville? Men skal det lykkes, må vi tale klar tale. Uanset hvor ubehageligt det så end måtte være. I taler kun om grøn og evig økonomisk vækst, fordi I er bange for at blive upopulære. I taler kun om at bevæge os fremad med de samme dårlige ideer, der bragte os ud i dette uføre. Også når det eneste fornuftige er at trække i nødbremsen. I er ikke modne nok til at fortælle os, hvor galt det står til. Selv den byrde overlader I til os børn. Men jeg er ligeglad med at være populær. Jeg bekymrer mig om klimaet og vor levende planet. Vor civilisation bliver ofret, så en meget lille håndfuld mennesker kan tjene styrtende med penge. Vores biosfære bliver ofret, så rige mennesker i lande som mit kan leve i luksus. Det er de manges lidelser, der betaler de fås luksus. I år 2078 fylder jeg 75. Hvis jeg har fået børn, vil de måske tilbringe dagen sammen med mig. Måske vil de spørge mig om jer. Måske vil de spørge, hvorfor I intet foretog jer, mens der endnu var tid. I siger, at I elsker jeres børn over alt andet, og alligevel stjæler I deres fremtid for øjnene af dem. Indtil I begynder at se på, hvad der er nødvendigt at gøre, i stedet for hvad der er politisk muligt, er der intet håb. Vi kan ikke løse en krise uden at behandle den som en krise. Vi er nødt til at holde de fossile brændsler nede i jorden, og vi er nødt til at fokusere på retfærdighed. Og hvis det ikke er muligt at finde løsninger inden for systemet, så skulle vi måske i stedet ændre på systemet. Vi er ikke kommet for at bede verdens ledere om at bekymre sig. I har ignoreret os hidtil, og det vil I gøre igen. Vi er løbet tør for undskyldninger, og vi er ved at løbe tør for tid. Vi er kommet for at fortælle jer, at der kommer til at ske ændringer. Om I så kan lide det eller ej. Den virkelige magt tilhører folket. Vil du høre hele Greta indlæg på engelske kan det ske HER

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler