Konkursudsalget hos RIE's fortsætter i dag
Det lykkedes ikke lørdag og søndag at tømme butikken helt, da Advodan-advokaten Peter Vang lørdag og søndag holdt konkurssalg over varelageret i RIE's på Torvet i Aakirkeby. Derfor meddeltes det ved et håndskrevet opslag, at butikken ville holde åbent igen mandag fra kl. 11. Der kom ikke helt så mange mennesker som lørdag og søndag, men er var da pænt med mennesker, da jeg var forbi kl. 11.30. Og det ser ud til, at der endnu er en del varer, som ikke har været igennem kasseapparatet.