KINA - for to? Det kan man sagtens - og opleve en masse

Tekst & foto: Johannes Lundstrøm

Hong Kong
Efter at Hong Kong er kommet på listen over destinationer, som kan nås med direkte fly fra København, valgte vi at starte turen her. Vi mente det ville være et godt sted at afbøde det kulturchok, som vi forudså, og derfor også et sted, hvor vi lettere kunne vænne os til de seks timers tidsforskel, hvilket kom til at holde stik.

Hong Kong er en spændende og charmerende by, som I roligt kan besøge uden guide som enhver europæisk storby. Det er nemt at finde rundt, og der er ingen problemer med at klare sig med engelsk.

Vi havde ikke booket ture i Hong Kong hjemmefra, men selvfølgelig var vi rundt og se byen. Det skete bare i et tempo, som vi afpassede efter vores tilvænning til de seks timers tidsforskel, og udstyret med et rejsekort (octopus card), som gav adgang til at benytte tog, metro, busser, sporvogne og havnefærger i ubegrænset omfang.

Der var ingen problemer med at finde rundt, for alle skilte med stednavne var på både kinesisk og engelsk.

Et af de steder, som vi gerne ville besøge, var Victoria Peak, hvorfra der angiveligt skulle være en forrygende udsigt over Hong Kong Island. Stationen til the peak tram, som fører op til den 554 m høje tinde, var let nok at finde, men - . Der var tusinder af andre, der havde samme ønske, så vi droppede at stå i kø og brugte tiden til noget andet. Vil I partout derop, så er der et ’gratis’ alternativ, for har I købt det nævnte Octopus Card, så er det bare at hoppe på bus linje 15. Det fandt vi desværre først ud af, da vi stod og ventede på vores transport til lufthavnen. Bussen havde oven i købet stoppested lige ved vores hotel.

En anden oplevelse, som er et must, er at se Hong Kong Island fra Kowloon, når det er blevet mørkt. Det er nemt og hurtigt at komme derover med en af de mange færger, og her gælder det omtalte Octopus card også.

Guilin
Ris-terrasser er noget af det, som vi altid har forbundet med Kina, så det ville vi selvfølgelig opleve, hvorfor Long Ji ris-terrasserne ved Guilin var med i vores program. 

På det kinesiske fastland, var det slut med at klare sig med engelsk, så derfor havde vi til resten af turen bestilt privat guide hjemmefra, men med dage til egen disposition i hver by, og det viste sig at være klogt.

Guiden, der modtog os i lufthavnen i Guilin foreslog f.eks. at vi flyttede næste dags udflugt til rismarkerne. Der var nemlig lovet regn. 

Vi havde forestillet os, at turen ud til rismarkerne var noget med at standse bilen i grøftekanten på et højt sted, og så nyde udsigten. Sådan er det bare ikke. Først gik turen i to timer til en terminal ved foden af bjergene og derfra videre en lille time med bus. Derefter fulgte 1.169 trin ad ujævne skrånende stier og umage trapper op mellem maleriske træhuse, lange rækker af caféer, souvenirboder og grønne områder, før anstrengelserne endelig blev belønnet med en forrygende udsigt ud over de enormt smukke landskaber med ris terrasser. 

En tur på Li-floden stod også på programmet, og den kan vi varmt anbefale. Den foregår med store komfortable flodbåde, hvor det er bedst at bestille plads i salonen på øverste dæk. 

Turen varer omkring tre timer med frokost om bord, og ender i Yongzhou. Her skulle vi have været på cykletur, men det blev i stedet til en tur i den bil, som skulle hente os tilbage til Guilin, for det var begyndt at småregne. Det gjorde nu ikke turen mindre interessant, for landsbyerne var mindst lige så spændende at besøge til fods og med paraplyer.

Yangtze krydstogt
I Chongqin, der med 33 millioner er Kinas største by, bragte en lokal guide os fra lufthavnen ned til det femstjernede flodkrydstogtskib Century Legend, som skulle være vores platform for de næste dages tur ned ad Yangtzefloden.

Skibet var et yderst behageligt bekendtskab, hvor vi vil anbefale jer at blive opgraderet til at spise i VIP-restauranten på øverste dæk. Her får I fast plads ved mindre borde, i stedet for ved 10 mands borde i en meget større restaurant, hvor det overvejende flertal er kinesere. De er flinke nok, men taler kun kinesisk, og de har det med at tale højt.

Selve turen er imponerende, og har I den forestilling, at turen foregår gennem et bjergfyldt landskab med små landsbyer, så bliver I hurtigt klogere. På vejen passerer krydstogtskibet den ene millionby efter den anden. Om aftenen er de illumineret med lyshav, som fører tanken hen på Las Vegas.

Undervejs er der arrangeret udflugter, hvoraf en foregår op gennem en malerisk slugt ad den smalle Shennv stream

Før De Tre Slugters Dæmning var færdig, var det en vild bjergstrøm, som var umulig at besejle, medens det nu er en stille smal og 80 m dyb flod, som snor sig mellem dramatiske og malerisk stejle klipper, hvor I kan være heldige at se bjerggeders akrobatiske spring op ad klipperne.

Krydstogtet, der tidligere gik gennem sluserne til Yichang, slutter nu i Zigui, hvorfra der køres i bus til dæmningen, der kun kan beskrives med et ord – imponerende. 

Lige så imponerende er slusesystemerne, der gør det muligt for oceangående skibe at sejle hele vejen op til Chongqin.

Zhangjiajie
Har I sagt Zhangjiajie har I også sagt Avatar, for det er i Zhangjiajie National Forest Park at Scenerne med de flyvende træbevoksede klipper er optaget. At komme hertil fra Yichang nødvendiggør en ikke alt for behagelig togtur på 5 timer med gammeldags sovevognstog, hvor passagererne sidder på køjerne. De er, selv på bedste klasse, som hedder soft sleeper, så hårde, at vi priste os lykkelige for, at vi ikke skulle sove i dem.

Turen op til nationalparken foregår med svævebane, men tag den helt store pose tålmodighed med, for køerne kan være meget laaaange. Vi var der under den nationale ferieuge først i oktober, hvor det er særlig slemt, så vi måtte stå i kø i mere end to timer. Men det var ventetiden værd, for da først vi var deroppe, var vi fortabte. Turen ned igen foregår med elevator, 326 meter ned at en lodret klippevæg.

Men det er ikke det eneste Zhangjiajie har at byde på, så sæt mindst tre dage af til besøget, for der er Zhangjiajie Grand Canyon med glasbro over en 400 m bred og lige så dyb kløft i et i øvrigt malerisk landskab, Baofeng søen, og Tianmenshan bjergene. Svævebanen op til sidstnævnte er i starten ganske fredelig, men får det sidste stykke karakter af en frit svævende elevator, der løfter sine passagerer op til 1500 m højde. Heroppe fra er der en forrygende udsigt, ikke mindst fra de gangstier, der er hængt uden på de lodrette klippesider, en strækning endda med glasbund.

Efter glasstien kommer den kæmpe store Ghost Valley Cave til syne, og tanken om de mange trapper derned kan godt få sveden til at bryde frem. Men ro på. Inde i bjerget har kineserne sprængt skrå tunneller til 12 rulletrapper á 60 m.

Shanghai
Turen med fly til Shanghai varede et par timer. Her havde vi indlagt to dage til fri disposition, og dem brugte vi bl.a. til at besøge Store Nordiske Telegrafselskabs palælignende kontorbygning. Den ligger ved byens berømte promenade Bund, der går langs Huangu Rivers vestlige bred fra enden af Nanjing Rd.  – fodgængergaden, som er Shanghais modsvar til Strøget.

 

 

Shanghais metro er som den i Hong Kong meget ren og velholdt. Især de offentlige toiletter overraskede os. At tænke sig, stationstoiletter af en standard som på de dyreste restauranter – hvad siger I så.

Da alle skilte, lige som i Hong Kong, har undertekst med vore bogstaver, er det ingen sag at finde rundt. Et endags kort til hele nettet, der er verdens største, koster ca. 18 kroner. Vi brugte det bl.a. til at besøge flere kvarterer i Den Franske Koncession samt området omkring Yuyuan-haven. En aften var sat af til sejltur på floden, der åbenbarer et lyshav som er ubeskrivelig flot. På turbådene kan tilkøbes plads ved borde på et afgrænset område på øverste dæk. Det koster ca. en halvtredser inklusive forfriskninger og er alle pengene værd.

 

Under opholdet i Shanghai var vi på to udflugter. Den ene gik til fiskerbyen Zhujiajiao og var rigtig udmærket. Det havde den anden til Suchou, hvor vi bl.a. besøgte en silkefabrik, også været, hvis rejsearrangøren havde tænkt sig om. Den 6 timers stressende køretur i bil kunne være foretaget på to gange en halv time med højhastighedstog hvilket ville have givet os mere tid til fordybelse i de smukke områder med gamle kinesiske bygninger og haveanlæg, som turen også bød på.

Xi’an
Byen Xi’an er uløseligt forbundet med terrakottakrigerne, der blev fundet ved et tilfælde i 1974 og stadig er under udgravning i de store haller, der i dag dækker området. Det er et flot set up, som kineserne har lavet omkring det enestående fund og afgjort værd at besøge. Det er Xi’an også, omgivet, som den indre by ligger, af en 14 km lang velbevaret mur med mange spændende bygninger. Her havde vi gerne brugt en dag ekstra.

Flere rejsebureauer, der har Xi’an på programmet, benytter nattog fra Beijing. Drop det. Tag et højhastighedstog om dagen eller fly i stedet.

Beijing
Vi havde gemt Beijing til sidst, og også her lagt et par dage ind til at ture rundt på egen hånd. Det kan vi kun anbefale, ikke alene fordi Beijing også er nem at finde rundt i med dens Subway net, men også fordi det kan redde jeres besøg på Den Kinesiske Mur, som kan ikke besøges, hvis det regner.

Den kinesiske mur kræver rigtig gode ben, hvis I selv vil gå tur på den, for vejen oven på muren er mange steder mere stejl end stejl.

Men fortvivl ikke, hvis bentøjet ikke er hvad det har været. Ved Badaling er der svævebane op til et af de højere punkter på muren, hvorfra der er en forrygende udsigt ud over området.

Hvis I ikke vil omkring Ming kejsernes gravdal på vej derud, så tag toget. Turen til stationen få hundrede meter fra omtalte svævebane varer kun ca. fem kvarter mod vores tur tilbage til byen, der varede små tre timer, fordi vi ramte myldertrafikken.

Et andet højdepunkt for et besøg i Beijing er naturligvis Den Forbudte By. Den ligger op til Den Himmelske Freds Plads (husk pas, for alle bliver kontrolleret). Vi havde planlagt at besøge den på egen hånd, og det gik da også uden problemer at komme gennem de to forgårde, men da vi så køerne, valgte vi det inderste af komplekset fra. 

I stedet gik vi uden om Den Forbudte By, gennem Jingshan parken og ud til klokketårnet og trommetårnet ved Qianhai Lake.

Vi synes ikke vi blev snydt for noget ved at vælge Den Forbudte by fra, for de efterfølgende dage besøgte vi Himlens Tempel, Sommerpaladset og Ming Kejsernes gravdal, hvor der i sidstnævnte er identiske bygninger.

Det er selvfølgelig interessant at besøge alle de historiske steder, men snyd ikke jer selv for også at besøge den olympiske by. Den er imponerende, og I får kun en rigtig fornemmelse af områdets og bygningernes størrelse ved at se dem i virkeligheden.

Beijing er også en spændende forretningsby med stribevis af kæmpe shopping malls, og selv om priserne på tøj ikke er meget forskellige fra vore, så er der meget at gå efter. 

Set fra helikopteren
Hvad var det så vi oplevede?

Vi oplevede et land, hvor såvel infrastruktur som bygningsstandard er væsentligt højere end forventet. Arkitekterne har skabt mange rigtig spændende og altid høje bygninger, som på en fin måde understreger, at vi er i Kina. Over alt er der enormt rent, og vi var ellers ude i krogene både på landet og i byerne. Især hæftede vi os ved, at der ingen graffiti var. Og tyggegummiklatter på fortove og gulve? Nej, det så vi selvfølgelig heller ikke.

Maden
For mit vedkommende havde jeg regnet med at tabe mig, selv om jeg ikke er specielt kræsen og holder meget af at spise kinesisk mad. Sådan gik det ikke. For det første var den mad vi fik serveret ret forskellig fra den, som vi kender fra kinesiske restauranter herhjemme, og for det andet var den spændende, varieret og velsmagende, når vi altså lige fik sorteret den med for meget chili fra.

Sproget
Sprogligt havde vi egentlig ikke de store problemer – heller ikke når vi var på egen hånd. I restauranterne havde de for det meste spisekort med billeder, og ellers brugte de deres mobiltelefoner til at oversætte med. Var det helt galt, brugte vi kropssprog, og det var alle de kinesere, som vi var i kontakt med, helt med på. De var generelt smilende og med en god portion humor.

Egen guide og chauffør
Systemet med lokale guider og chauffører fungerede perfekt. Guiderne og deres chauffører var altid præcise og behagelige at være sammen med, og guidernes engelsk var, om end ikke på universitetsniveau, som bureauet havde beskrevet det, fuldt ud tilstrækkeligt.

Vejret
Vejrmæssigt skal I ikke stile efter en lang solskinsferie, for det regner meget i Kina, især om sommeren. Faktisk er det kun i en ganske kort periode fra september til slutningen af oktober, at I kan forvente tørvejr kombineret med  en behagelig temperatur.

Flyveturene
Vi valgte at flyve SAS plus på de to lange stræk og ellers på turistklasse indenrigs i Kina, hvor vi aldrig fløj mere end ca. to timer.

Konklusion
I kan roligt tage til Kina alene to og opleve den frihed, som det giver. Og lige så vigtigt; vores oplevelse er, at er vi kun to, så er det meget lettere at komme i kontakt med andre, både turister og lokale.

Rigtig god tur!