Kemo tog læselysten, men der er undtagelser
Jeg er forlængst holdt op med at læse kriminalromaner, bortset fra, hvis de er skrevet af en bornholmer eller har noget med Bornholm at gøre. Således har jeg da nydt bl.a. at læse Pernille Boelskovs romaner, der foregår på Bornholm.
Fra jeg var 12-13 år og så frem til jeg kom i kemoterapi for snart to år siden for at få styr på min kræft har jeg vistnok været det, man kalder en læsehest, der altid havde en eller to bøger liggende på sengebordet.
Siden kemoen har jeg desværre haft svært ved at koncentrere mig om at læse større bøger, og mit problem er, at jeg helst skal læse dem i næsten et hug, da min kemohjerne også har svært ved at fastholde, hvad jeg læste for en uge siden. Jeg ser frem til, at denne bivirkning af behandlingen mod min kræft, fortager sig på et tidspunkt.
Jeg har læst Erik Jensens fantastiske bog om “De Frie Bønders Land”, og jeg har med stor fornøjelse fortæret Fanny Knights manuskript til bogen med titlen “Skam”. Jeg har også slugt en bog af Thomas Bredsdorff: “Tøsne og forsytia: noget om livet med Alzheimers”, der giver gode sammenligningsmuligheder med den Alzheimers, som min kære hustru er ramt af.
Og endelig har jeg med stor interesse læst en science fiction-roman, skrevet af min gode ven Johannes Lundstrøm. “Gammaglimt”, der er en ud af fire bøger i en serie. Den har absolut intet med Bornholm at gøre, men både med fremtid og nutid. Jeg har på min iPad læst et par andre af de fire romaner, og hvis det ikke var fordi min koncentrationsevne, når det gælder bøger, kan være svækket, ville jeg også læse de øvrige.
Jeg har aldrig været optaget af science fiction, siden jeg som dreng fulgte med i tegneserien Jens Lyn, der var temmelig populær i en af de aviser, man holdt i mit barndomshjem.
Jeg har ikke set ret mange film i genren.
Men så kommer jeg ved en tilfældighed til at få kontakt med en kammerat, som jeg ikke har hørt fra, siden jeg flyttede til Bornholm i 1961. Og han viser sig at være forfatter til en stribe fagbøger og til artikler i Den Store Danske Encyclopædi. Derudover har han så skrevet de fire bind, hvoraf den sidste er Gammaglimt, som jeg kan anbefale til enhver, der har den mindste interesse for science fiction.
Den har også en lidt overraskende adresse til nutiden, idet “udviklingen spidser til, da Bella Centret i København igen skal danne ramme om et klimatopmøde med G7-landenes ledere samt præsident Putin som deltagere.” I den forbindelse er der en direkte skideballe til præsidenter Putin og Trump.
Jeg finder det underligt og uretfærdigt, at næsten ingen har haft lyst til at omtale Johannes Lundstrøms science fiction-romaner, da de både er velskrevne, underholdende og så har et strejf om nutidens storpolitiske problemer.
Det skal dog siges, at lokalavisen for Albertslund, hvor Johannes bor med sin kone, har givet den en glimrende anmeldelse, som kan læses HER
Man kan også læse uddrag af Johannes Lundstrøms s-f-romaner her