Jeg er heldig, min kræft skal behandles med radioaktivitet

Jeg er heldig, min kræft skal behandles med radioaktivitet

Billedet herover skal illustrere videnskabens forskning. Jeg er med i et spændende forskningsforsøg, som måske kan give mig nogle flere år i livets bog. Foto: Pixabay.

 

Jeg føler mig heldig. Jeg er blevet udtrukket til at være en af 15-16 danskere med prostatakræft med metastaser til knoglerne, der skal være med i et forsøg, der gerne skulle bekæmpe nogle af kræftcellerne eller helst dem alle!

Jeg har fået en 28 sider lang beskrivelse af forsøget, har underskrevet diverse steder, at mine data må bruges til videnskabeligt arbejde og at diverse prøver, der tages på mig, må benyttes i samme øjemed.

Jeg har læst det nøje igennem. Ikke en, men måske fem-seks gange, fordi det er forfattet af videnskabsmænd og fordi man vil sikre sig imod alle mulige eventualiteter. Godt nok.

Jeg har lært en del nye ord.

Blandt andet, at det er et “randomiseret” forsøg, hvilket vil sige, at deltagerne i den udvidede halvdel af det er fundet ved en computerlodtrækning. Random betyder tilfældighed.

Der har været et langt tilløb til igangsættelse af forsøget, som man begyndte at tale med mig om, da det havde vist sig, at kræften igen begyndte at røre på sig en gang her i foråret.

Jeg skulle allerføst med mit helbred kvalificere mig til at være med i lodtrækningen. Man skulle være nogenlunde sikker på, at min fysik ikke spænder ben for, at min krop kan klare forsøgets eventuelle strabadser. Derfor er jeg flere gange blevet skannet på kryds og tværs, har fået taget utallige blodprøver og elektrokardiogrammer.

Jeg har svaret på en masse spørgsmål, både skriftlige og mundtlige, og jeg har skrevet under.

Næsten altsammen er foregået på Rigshospitalet, som jeg også kommer til have som mit andet hjem det næste halve års tid.

Alle 31 i forsøget får hver morgen fire piller, der allerede er kendt for at kunne  bekæmpe produktionen af kræftceller. Og vi, der blev randomiseret, skal endvidere efter to måneder i gang med den mere spændende del af forsøget, der indbærer, at vi får en portion Ra223 pumpet ind i vores blodbaner. Ra står for Radium, og så ved de fleste, at det er radioaktivitet, men i så lille en grad, at det ikke skulle være særlig farligt.

Jeg kommer altså ikke til at gå rundt på Bornholm som en tikkende atombombe, når denne del af behandlingen går i gang i slutningen af august. Men på Rigshospitalet indrettes et lokale til afskærmning så sygeplejerskerne, der skal stikke os og forsyne os med “giften”, der måske kan slå vores kræftceller ihjel, vil være udklædt i noget, der minder om rumdragter. Så de ikke kommer for meget i berøring med det radioaktive stof, der naturligvis i større mængder kan være skadeligt.

Når jeg har fået seks injektioner med fire ugers mellemrum, slutter forsøget og forskerne skal vurdere, om hvilken af de to kure, der var mest virkningsfulde. Jeg håber naturligvis, at det viser sig at være min.

Jeg håber, at forsøget vil give mig nogle flere år i livets bog.

Statistikken siger, at hver tredje dansker får kræft. Seks ud af ti overlever de første fem år. For mange bliver kræften en kronisk sygdom, som man lever, ikke nødvendigvis dør af.

Bivirkningsmuligheder er der jo ved al medicin, og de fire piller, jeg nu tager hver morgen, har gjort mig træt og ugidelig. Jeg håber, at trætheden fortager sig, efterhånden som kroppen vænner sig til pillerne. Og når jeg til august begynder på det udvidede forsøg er der andre mulige bivirkninger.

Dem har jeg ikke tænkt mig at bekymre mig om på forhånd. Jeg er fast besluttet på at gennemføre behandlingen i sin fulde udstrækning i kampen for længere overlevelse. Jeg tror på det.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler