Ingen skybrud men masser af regn på Midtbornholm

Ingen skybrud men masser af regn på Midtbornholm

Det regner. Og regner. Og regner.

De sidste tre dage har det vedvarende regnvejr krævet tømning af regnmåleren flere gange her på min matrikel ved Præstedammen.

Der er faldet mere end 50 mm regn, og nu kan jorden ikke mere rumme det hele. Flere steder ude på landet står der klart vand, som her ved Slumpevejen i Aakirkebys østre udkant.

Og jeg er blevet forhindret i at slå min græsplæne for en sidste gang i år.

Jeg tror, at der en del, der gerne vil opleve nogle tørvejrsdage her i den kommende tid, men om det er et realistisk ønske skal jeg ikke kunne sige. I følge DMI, så vil Aakirkeby blive ramt af vedvarende regn indtil en gang i næste uge, men opholdsvejr nogle enkelte dage.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler