Imponerende, smukt og stemningsfyldt lysshow til Kyndelmisse i Aa Kirke

Imponerende, smukt og stemningsfyldt lysshow til Kyndelmisse i Aa Kirke

Sognepræst Birgit Friis fortalte, at Aa Kirke har tradition for at markere kyndelmisse med en lysfest. Men i år skulle det være noget ud over det sædvanlige. Og det blev det. En stuvende fuld kirke blev vidne til masser af lys, mens organist, kirkesanger, Familiekoret og præsten sørgede for “underholdningen.”

Midt i det hele blev menigheden budt udenfor i den bidende kuld til et meget usædvanligt lysshow, opført af unge, nogle endda meget unge mennesker med tilknytning til Middelaldeercentret.

Hvordan de kunne få lys til at svinge både artistisk og med humor er svært at beskrive, og selv om man stod der og frøs, mens forestillingen løb af stabelen på græsplænen ud for tårnindgangen til den gamle middelalderkirke, var det svært at lade være med at erindre barndommens formaninger om, at børn ikke må lege med ild.

Men her var det virkelig kontrolleret og under voksen overvågning. Imponerende, stemningsfuldt og smukt. Mens vi andre stod og hundefrøs løb en af de unge mænd rundt i bar overkrop og fik muligvis varmen af ilden, som han svingede omkring med i næsten faretruende buer.

En af den slags aftener i Aa Kirke, der ikke lige med det første går i glemmebogen.

Kyndelmisse  betragtes i kirkelig henseende som en renseslsesfest for Jomfru Maria, idet kvinder der havde født dengang, betragtedes som urene og derfor ikke måtte komme i kirken i fyrre dage efter fødslen. Kyndelmisse blev også brugt til at velsigne de lys, man skulle bruge i kirken resten af året, og så var kyndelmisse vinterens midte, hvor man fejrede at lyset begyndte for alvor at vende tilbage. I hvert fald på vore breddegrader.

Foto: Ditte Hansen

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler