Historien om en levende guldbryllupsgave

God mandag morgen ved Præstedammen

I dag skal mine husmoderpligter ikke handle om mad, selv om jeg har noget i ærmet, men om potteplanter.

Nu er det sådan, at vi altid har haft mange potteplanteer. Jeg købte ind og pottede om. Elly sørgede for vand og næring. Men da Elly i 1981-82 var på efteruddannelse i København et helt skoleår, så måtte børnene og jeg jo klare alt det huslige, i hvert fald indtil det blev weekend. Jeg lavede et skema til de tre halvstore børn om, hvad der var deres pligter, og hvad jeg selv skulle lave.

Lavede mad og passede potteplanter
I den periode lærte jeg mig at lave lidt mad og at passe potteplanter. Børnene har det med at erindre en enkelt uheldig oplevelse fra dengang. Det var da jeg ville lave et elller andet af hakket torsk, måske fiskefrikadeller, og så med sursød sovs til. Jeg havde læst forkert på opskriften, så frikadellerne blev nærmest til en suppe, men man kunne ikke sætte en finger på min sur/søde sovs, der var ligeså god, som den min mor serverede, da jeg var barn. Sådan er min erindring om den sag. Og dermed basta!

Nå, men jeg blev, hvis jeg også her husker rigtigt, ret god til at passe blomster, og når de begyndte at hænge med bladene, var jeg klar over, at det var sidste udkald, inden de gik til, og så kom vandkanden frem.

Vi havde mange og meget flotte, ofte eksotiske potteplanter, som jeg dels var stolt af, dels glædede mig meget over, især når de struttede af sundhed!

En guldbryllpsgave
I dag er det også min opgave at klare alle de husmoderlige opgaver i hjemmet, men af andre grunde end dengang. Vi har ikke så mange planter, som jeg godt kunne tænke mig. Men vi har især en, der er temmelig eksotisk, og som vi fik dengang Elly kunne fejre, at det var 50 år siden, at hun havde fået papir på mig.

Vi fik planten af Kirsten og Knud i Allinge. Knud og jeg deler interesse for blomster og sjældne planter. Vi er begge sønner af gartnere, og Knud er i øvrigt bror til ejeren af Lilliendal, Jørgen Hansen, der har bortforpagtet det spændende Rønne-baserede havecenter.

Da Elly og jeg fejrede vores guldbryllup for godt to år siden, og mens Elly endnu kunne gå og tale og være med til en festlig sammenkomst, kom Kirsten og Knud med gummitræet med nogle eventyrligt smukke blade. Sådan et havde vi aldrig set før, og i øvrigt heller ikke siden, bortset altså fra gaven.

Ventede et nyt flot blad
Det er ikke sikkert, at jeg nåede at vise tilstrækkelig begejstring over planten, men det er en fejl hos mig, at jeg ikke altid viser den slags. Men jeg blev meget. glad og er det stadig.

Gaven bestod af et gummitræ med navnet Magni Ficus fra Elastica-familien, der består af et hav af forskellige gummitræer. Som man kan høre på navnet, så er det også beslægtet med de figenbuske, vi har i haven, og med birkefigen, der er en anden stueplante, som de fleste kender.

Jeg har i de seneste dage gået og glædet mig til, at endnu et nyt særpræget blad skulle folde sig ud på gummitræet. Det skete i løbet af i nat og i morges kunne man så se det blanke blad, der ser så spædt og nyt ud og adskiller sig noget fra de gamle blade, der er lidt mere matte i det, men stadig dekorative.

Når jeg har ledt efter Magni Ficus på internettet får jeg kun engelske eller hollandske hjemmesider, ingen danske.

Og det er vel egenlig ikke så mærkeligt, for Kirsten og Knud havde skaffet vores figentræ hjem fra Holland for at komme med noget, der var helt specielt. Uden at jeg egentlig tidligere har læst om, hvordan sådan en plante skal passes, har jeg været heldig og pr. instinkt ikke vandet for meget eller for lidt. Men hvad jeg måske teorestisk set har gjort forkert er, at jeg har sat potten i et terrassedørsvindue mod nord. Nu forstår jeg, at det især om sommeren, gerne vil stå i fuld sol, så jeg må have fjernet en af vore mange hawaiiblomster og gjort plads til Magni Ficus, som jeg i dag belønnede med lidt gødningsvand og snart vil potte om i en større beholder samt flytte til et sydvindue.

Måske den eneste på Bornholm
Vores Magni Ficus, der måske er den eneste af sin slags her på Bornholm, har mere end fordoblet sin højde, er vel omkring 80 centimeter høj, målt fra jord til top, så jeg forventer, at når sommeren er omme, er den over en meter høj.

I øvrigt - når sandheden skal frem - så bestod potteplanten oprindelig af tre lige høje stammer. Men de to var mere levedygtige end den tredje, så de har vel nærmest udkonkurreret den sidste, som jeg endte med at klippe bort, da den var begyndt at smide bladene.

Denne levende gave er jeg meget glad for. Tak, Kirsten og Knud.