God jul fra redaktionen ved dammen
Normalt står Mads Kristoffersen bag kameraet, når han fotograferer til Set fra Præstedammen, men her er han lynskudt til venstre sammen med den gamle skriverkarl til årets sidste redaktionsmøde ved dammen.
Foto: Charlotte Schjøtt
For tre uger siden syntes jeg, at der var lang tid til jul. Siden er tiden ilet af sted, ja, det er næsten gået alt for hurtigt. Det er ikke ligesom med børnene, der synes, at det går alt for langsomt.
Men nu er det lige før, og her fra redaktionen ved Præstedammen ønskes alle læsere og bidragydere rigtig god jul.
Vi holdt det sidste redaktionsmøde i år for et par dage siden, cheffotografen, Mads Kristoffersen, og jeg, og det skulle naturligvis foreviges, hvilket vi fik den søde SOSU-assistent til at klare ved at trykke på Mads apparat.
Vi vil bestræbe os på også at have lidt læsestof i juledagene, men hvor meget er det svært at sige. Familierne skal jo også passes, og da den hvide jul er blevet aflyst og erstattet af en mere grå/mørk af slagsen, er der ikke så mange oplagte udendørs fotomotiver
Nytårshilsnerne venter vi med, men RIGTIG GOD JUL, MÆLJYJL OG HA' DET GODT.
Den gamle skriverkarl med hilsen fra fotografen
PS. Herunder en gengivelse af den bedste julesang, jeg kender, skrevet af hjemstavnsdigteren Otto J. Lund fra Rutsker for mange år siden:
I mårn e’d jyl (Kårta, svårta, sjymma dâ.)
Mel.: Højt fra træets grønne top
Kårta, svårta, sjymma dâ. autana så longa! bæstemoer, mijl å glâ, nynnar jylasonga. aueralt e stor ståhaj, fâr hanj går å gassar saj, å te goa venner jylakårt hanj sænner.
Moer hon må fæjes me, hon ska kâga bâga, Anna – lidinj stompinj e - vil hâ lâu å smâga. “Liden skre du her ska hâ, å når du vil varra brâ, få te jyl en dokka som kanj iven lokka.”
Hâns hanj vil nok jælpa fâr jylatræd å hænta, fort hanj løvver, å hanj hâr foje tid å vænta. Ræjti stort ded varra må, helt te tijled op ska’d nå, lyz å korra granja, monga kâgemanja!
Bællana, som læja sjyjl, glømma rent å tælla. “Tra-la-la, i mårn e’d jyl”, ajle e som bælla. Jyln hon vârar ver te Knud, vess hon inte drives ud te fâstelann, jâ troer - sporr mæn bæstemoer!