Folkemøde og ny kræftgruppe

Folkemøde og ny kræftgruppe

Mens jeg var til Folkemøde udkom Bornholms Tidende med en spændende artikel om en mandekræftgruppe, som jeg er medlem af. Her beskriver journalist Sussi Rømer Rasmussen meget fint om en af vores ture ude i den bornholmske natur, hvor vi bl.a. lærte at trække vejret på mindfullness-manér. Det havde jeg brug for, da jeg havde forceret bjerget op stil parkeringspladsen i Allinge for anden gang.

Jeg har været til Folkemøde i Allinge det meste af fredagen sammen med min penneveninde Mia og hendes bonuskusine Camilla. Vi nåede to arrangementer, som var ganske spændende og oplysende. Det ene om klimaet og det andet om, hvordan man bruger køleskabets grønne rester.

Det har været meget spændende, og så mødte jeg jo også flere, jeg kendte, og en hel del, som man kender fra fjernsynet.

En god dag på Folkemødet, men jeg er bange for, at jeg er ved at blive for gammel til de strabadser, der er forbundet med parkering langt pokker i vold. det er ikke så slemt at gå ned til Allinge, men den støvede tur op over “bjerget” til nogle kæmpemæssige parkeringspladser trækker søm ud. Og når man så kommer derop skal man lige huske, hvor det var, man parkerede. Var det på plads 1, 2 eller 3, og hvilken række var det nu, man parkerede i? Der kunne godt have været en eller anden form for nummerering af rækkerne, som man evt. kunne affotografere med mobilen for at lette begyndelsen på hjemturen.

Jeg tog turen to gange, først sammen med ovennævnte og siden skulle jeg hente vores søn Mads og hans kone Christina. Så da jeg kom hjem i aftes var det bare om at slå benene op og trække vejret, sådan som jeg for nylig har lært det på et mindfullness-kursus, som i øvrigt fik hele to sider i Bornholms Tidende fredag.

En ting, der har slået mig hvert år ved Folkemøderne er, at lige meget, hvor man er på Bornholm, er der politi, der stille og roligt blander sig i trafikken og i vrimmelen på festivalpladsen i Allinge. Hvor pokker i Verden kan en sådan festival løbe af stabelen med opbud af så meget politi uden at det virker provokerende eller angstfremkaldende.

Stor ros til festivalen, stor ros til politiet og også til de mange aktører, der gør Folkemødet til noget helt specielt. Og ikke at forglemme er en fremragende reklame for Bornholm.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler