Endnu en hektar med vinstokke i Pedersker

Billedet herover viser Jesper Paulsen igen med at vise rundt i vinmarkerne. Hans humoristiske måde at fortælle på - på ærkebornholmsk - har gjort ham og vingården til en turistattraktion. Foto: Fra Vingårdens hjemmeside [caption id="attachment_5481" align="alignright" width="300"] FØR BESKÆRING: Vinplanter på vingården med masser af grene.[/caption] Det kræver stor tålmodighed og en solid økonomi at være vinbonde. Når der plantes i januar 2019, kan der forventes høst tidligst i 2025. Og så er man meget afhængig af vind og vejr i de kommende 90 år, hvor der under gode forhold vil være minimum 10 tons modne druer om året pr. hektar efter en investering på 300.000 kr. pr. hektar. [caption id="attachment_5482" align="alignleft" width="300"] EFTER BESKÆRING: Vinplanter på vingårdenefter at de er blevet trimmet med kyndig mine og saks..[/caption] Det fortæller den bornholmske vinbonde Jesper Paulsen, Lille Gadegård i Pedersker, der netop til januar sammen med sine tre medarbejdere går i gang med at plante ca. 4.000 vinstokke af sorten Solaris. Solarisdruen er velegnet til fremstilling af hvidvin. Den giver middelstore grønne druer med middelstore løse klaser. Den giver højt sukkerindhold ved høst i starten af oktober. Trives bedst i fuld sol, på friland. Sund og hårdfør sort af druer til vinfremstilling.. [caption id="attachment_5480" align="alignright" width="300"] Denne græsmark bliver til januar forvandlet til en vinmark med ca. 4000 planter af sorten Solaris, som giver hvidvinsdruer, der måske kan høstes første gang om seks år. [/caption] Stedet, hvor de 4.000 planter skal i jorden er det store åbne område foran vingården, og her må der siges at være fuld sol. Eller mulighed for det. Når de 4.000 planter er kommet i jorden, består vingårdens samlede areal af 4,9 hektar vinplanter, deraf størstedelen rødvinsplanter. - Ellers er livet på Vingården mest ude i marken, hvor planterne beskæres. Jeg har tre medarbejdere, der tager sig af det, og slut januar er vi færdige. Det er hårdt arbejde, og kræver en vis robusthed  at klare opgaven. Hvis det bliver for meget regnvejr rykker vi indendøre og arbejder i vineriet, siger Jesper Paulsen. [caption id="attachment_5483" align="alignleft" width="179"] Jesper Paulsen har investeret i 26 nye 1000 liter tanke til vinfremstillingen.[/caption] Lidt historie Jesper Paulsen havde ikke lyst til at være traditionel landmand, da han i år 2000 plantede de første vinplanter af sorten Rondo. I de følgende år udvidedes arealet til 3,9 hektar og nu kommer der yderligere en hektar til. Foruden Rondo består vinmarkerne af plantninger med rødvinsdruerne Frühbourgunder (tysk udgave Pinot Noir) og Bolero samt hvidvinssorterne Orion, Solaris. Der er  også ribs-, solbær- og stikkelsbærbuske, som bidrager til produktionen af frugtvine. Det hele startede jo i sin tid med en meget populær jordbærvin. I 2005 blev det lille potdestilleri på 2200 liter taget i brug. På destilleriet fremstilles brandy. Lagring foregår i en underjordisk kælder på 50 kvadratmeter. Da vinbonden også er almindelig bonde og dyrker maltbyg var det nærliggende også at fremstille whisky. Første salg af disse gyldne dråber fandt sted i 2009. Efterfølgende fremstilles en række andre destillater og brændevine. Restauration og rundvisninger Restauranten, vores spisested, har gradvist udviklet sig til at servere både frokost og aftenbuffet. Køkkenet er et rigtigt landkøkken, hvor al maden, som serveres, bliver produceret. Udvalgte dage i sæsonen griller Jesper Paulsen gris på ikke under 80 kg. – nok til hundrede mennesker. Andre dage står menuen på limousinebuffet (okse, gris, lam). Der er tale om god solid mad til fornuftige priser. I sommertiden viser Jesper Paulsen rundt, og han gør det på det brede bornholmske, han er født med. Selv om nogle af deltagerne ikke forstår alt, hvad han siger, morer de sig kosteligt over hans vittigheder og humoristiske fortællesæson. Vingården blevet en af øens turistattraktioner, hvortil busser med selskaber ofte kommer for at nyde restaurationens tilbud og Jespers berømte rundvisninger.  

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler