En weekend med besøg fra Sønderborg og Rønne
Den netop overståede weekend, blev en af de gode på hjemmefronten.
Vores datter, Mette og hendes mand, Søren, meddelte for ikke så længe siden, at de ville komme hjem til Bornholm på et kort weekendbesøg
Mette og Søren (de har ikke stået model til en kendt undervisningbog) bor i Sønderborg og havde ikke været hjemme i et halvt års tid, så det blev et dejligt gensyn, og selv om Elly jo ikke husker så meget, er jeg ikke i tvivl om, at hun genkendte dem og glædede sig over gensynet.
Ja, nej og av
Ellys demens er jo desværre ikke blevet mindre med tiden, men efter godt en uges ophold på hospitalet med lungebetændelse kom hun hjem i bedre humør og stand her midt i måneden. Elly er mere med, når vi sidder sammen og nikker ofte bifaldende til forskellige ting, vi siger. Desværre kan hun jo stort set ikke sige andet end ja og nej og av!
Vi får jo heldigvis god hjælp fra hjemmeplejen i Aakirkeby. Uden den ville det ikke gå og jeg havde været nødt til mod Ellys vilje at få gennemtrumfet en plejehjemsplads.
Ikke selvopofrelse, også egoisme
Jeg har det rigtig godt med, at jeg har besluttet, at Elly ikke skal på plejehjem, hvis det kan undgås. Og selv om mange tror, at der er tale om selvopofrelse fra min side, så er det også en beslutning, der er præget af egoistiske ønsker. Den uges tid, Elly lå på sygehuset, vågnede jeg ofte om natten og kunne ikke forstå, at hun ikke lå der i sin seng ved siden af min. Og mange gange i løbet af dagene tog jeg mig i at forvente, at hun ville være et eller andet sted i huset, selv om jeg jo godt vidste, hvor hun rent faktisk var. Sådan kan det gå, når man har levet sammen i mere end 50 år.
Besøg fra Rønne
Lørdag eftermiddag havde vi besøg af vores elskede plejedatter fra Estland, Heli og hendes bornholmske mand, Thomas og deres tre søde børn, Johannes, Adele og Valdemar. De bor i Rønne, men desværre er der ikke rigtig mulighed for at besøge dem eller have besøg af dem i hverdagen, selv om de jo bor i Rønne.
Vi serverede kakao og diverse lækkerier fra bager Dam. Det meste gled ned, børnene var ikke særligt støjende, og jeg er sikker på, at Elly også glædede sig over deres besøg.
Råhygge
Så det blev alt i alt en dejlig weekend, hvor Mette og Søren løste nogle af mine småproblemer med moderne teknik og også andre praktiske ting. Og så råhyggede vi i en grad, som vi glædede os meget over.
Til gengæld svigtede jeg både bloggen og AakirkebyPortalen. Men det håber jeg at kunne råde bod på i de kommende dage.
Flere og flere vælger flyveren
Flere og flere, jeg kender, vælger her i vinterhalvåret at flyve til og fra Bornholm og fravælger katamaranfærgen mellem Rønne og Ystad. Sådan gjorde Mette og Søren også, da de ligesom mange andre i familien hader at sidde på et skib, hvis bevægelser kan være yderst overraskende og giver modbydelige oplevelser. Jeg er ret sikker på, at langt de fleste overfarter er behagelige, men da man ikke kan forudse, hvornår bølgehøjden er over ubehagelige 100 centimer, så sikrer man sig ved at flyve. Og på sigt er jeg bange for, at det bliver til skade for turismen, fordi rygtet om en "ustyrlig" færge har bredt sig til det øvrige land, og dem, der har oplevet en tur i "helvede", som en kaptajn udtrykte det for nylig, har ikke lyst til gentagelser.
Mette kiggede under turen til Bornholm ud ad vinduet og fik øje på, at DAT meddeler, at selskabet flyver grønt, markeret med en grøn motor og et såkaldt hashtag efterfulgt af det engelske ord "flygreen". Et hashtag blev på dansk kaldt en "havelåge" tilbage i slutningen af 70'erne, da jeg trådte ind i computerverdenen. Men dengang vi fik elektrronisk post hed det et e-brev i stedet for en e-mail. Og i Danmark foragter vi det danske sprog så meget, at vi foretrækker udenlandske betegnelser.
Nå, det var et sidespring. Men historien bag DAT's "flygreen" er, at man har investeret så mange penge i plantning af regnskov i Myanmar (tidl. Burma), at det mere end ophæver DAT-flyvernes uheldige påvirkning af miljøet og dermed klimaet.