En halv Østersølaks gik på land i Præstedammens køkken

En halv Østersølaks gik på land i Præstedammens køkken

Billedtekst: En tallerken med den bagte laks med friske ærtespirer og asparges/youghurt-creme, hedder det jo nok, hvis det skal være fint. Ellers  kalder jeg det bare kold sovs. Foto: Mads R. Wolff

 

Godmorgen i Præstedammens aftenmadskøkken.

Vores yngste søn og hans søn, der begge har god smag for bornholmske specialiteter, er på besøg, og den store dreng, Villads fra Vanløse, havde ønsket noget med fersk laks. Faderen ville hellere have ørred, men det fandtes ikke hos fiskehandleren.

Jeg købte en stor fin side af en østersølaks, der egentlig skulle have været røget, men lige i sidste sekund fik jeg “reddet” den fra sådan en skæbne.

Jeg gik på nettet og fandt en god opskrift på, hvordan man bager en lakseside.

Det var temmelig enkelt.

Artiklen fortsætter under billedet


Den fra røg befriede lakseside klar til at komme en tur i varmen.

Efter at have skyllet siden og fjernet løse skel på skindsiden, kom den på bagepapir i en bradepande, blev godt og grundigt smurt ind i bornholmsk rapsolie, saften fra en hel citron samt salt og peber.

Imens ovnen ventede på at komme op på 200 grader tilberedte vi en sovs, bestående af mørkogte grønne asparges blendet sammen med græsk youghurt, lidt friske ærtespirer (så friske, som de nu kan være i et supermarked) og saften fra en limefrugt.

Ovnen var nu kommet op på de 200 grader, så vi satte fisken ind i varmen, hvor den stod i ca. 25 minutter, før vi tog den dampende ud, skar passende store skiver og serverede den sammen med noget hjemmebagt kartoffelbrød og den herlige kolde sovs.

Det var da noget af et herremåltid, og jeg, der var bange for at cirka et kilo fisk ville være alt for meget til os tre, tog fejl, når der også skulle være lidt til katten, der gik rundt og slikkede sig om munden, mens laksen hyggede sig i ovnen.

I køleskabet stod et fad med den herligste blomkålssalat, og den kom jeg først i tanker om, da vi mætte hengav os til at slå maver foran fjernsynet. Så den må nydes til noget helt andet.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler