Ellys opskrift på en meget velsmagende julegløgg

Ellys opskrift på en meget velsmagende julegløgg

Her i den tilstundende juletid bliver man udsat for mange former for julegløgg. De er ikke alle lige velsmagende, ja, nogle kan det ligefrem være svært at sætte til livs.

Derfor har vi i VinlagretBornnholm lavet en god vært-/værtindegave, bestående af en flaske god hverdagsvin og en pose med julegløgg-urter. Vinen kan være rød, hvid eller rosé. Eller man kan også lave den på en ikke for kraftig kombucha, æblemost eller andre drikke, der ikke indeholder alkohol eller ikke så meget.

Men her har vi baseret opskriften på vin - i dette tilfælde en hvid eller rød La Minga fra Chile:

1 fl. La Minga
1 spiseskefuld gløggurter
Rørsukker efter ønske om, hvor sød gløggen skal være
1 par centiliter mørk, sød rom
Mandler og rosiner

Rommen kan erstattes af andre former for spiritus, men brug ikke den dyreste. Prisen kan ikke smages!

Kom eventuelt gløggurterne i en tepose eller et kaffefilter, som bindes til og puttes i gryden sammen med vinen. Opvarmes under svag varme. Må ikke koge. Lad krydderierne trække i op til en halv time, inden de fjernes. Tilsæt rom, rørsukker, mandler og rosiner.

På Vinlagret har vi værtindegaver klar med en god flaske hverdagsvin og gløggurter nok til masser af liter lækker, velsmagende varm juledrik.

Det er den opskrift, min afdøde kone, Elly efterlod sig, da hun desværre blev ramt af den altfortærende Alzheimers demens, og som hun benyttede, når vi udskænkede gløgg i massevis i vores daværende vinbutik.

Set fra Præstedammen

Mit navn er Søren Randbøll Wolff. Jeg er født i Roskilde i 1943, men flyttede nærmest ufrivilligt til Bornholm 1961 for at blive journalistelev på Bornholmeren, en avis, der desværre ikke eksisterer mere.

JEG SKULLE bare være på Bornholm i højst tre år. Bortset fra militærtjeneste har jeg boet på øen siden, først i mange år i Rønne, nu i Aakirkeby – Bornholms navle!

Min opfattelse er, at stort set alt, hvad jeg oplever, ser og erfarer, skal frem til en større kreds end inden for hjemmet fire vægge her ved Præstedammen.


Nyeste artikler