Ekstraskriv om situationen, ung & gammel og julefred

[caption id="attachment_331" align="alignright" width="300"] Fanny Knight[/caption] Her på bloggen er vi åbne overfor andres skriverier, men optager ikke egentlige læserbreve. Til gengæld har jeg besluttet, at jeg vil optage skriftlige indlæg under overskriften "Ekstraodinært gæsteskriv". Jeg ved ikke, hvad man skal skrive for at gøre sig fortjent til at få sit skriveri optaget. Hvis det handler om især Aakirkeby og omegn er stort set alt velkommen. Men nedenstående er jo ikke særlig lokalt, bortset fra, at forfatteren er bornholmer og nævner broder Frans i Olsker. Det er til gengæld både velskrevet og tankevækkende. Så derfor! SÅ - BARE - BARE - BARE TAG DET ROLIGT OG GI’ DIG GOD TID, VI NÅR DET NOK! Af Fanny Knight, forfatter og bornholmer i København Mrs. May holder ud, holder klogeligt fast i bordkanten.  Hun vinder et år til på posten og Good Old Great Great Britain får et år mere til at finde en afløser for Mrs. May. England melder sig ud af EU, og hvem mon håber ikke på, at gammel storhed måtte vende tilbage? Putin holder på retten til at blokere Ukraines adgang til havet, Makron taler til det franske folk, der er trukket i gule trøjer, og et par stykker eller flere franskmænd har måttet lade livet til fordel for mere mad og billigere benzin til folket. Merkel holder julefred, og der står i den hellige skrift, at den som meget har mere skal få. Broder Frans siger, det er nødvendigt at holde om, holde ud for at kunne holde af. Han taler om livet i det lille kloster Myrendal i Olsker som ikke adskiller sig fra alle andre sociale konstruktioner, der satser på det gode liv før eller efter dette. Men jeg forstår fortsat ikke, hvorfor det er så svært at være mig. Jeg lukker hoveddøren ud til trappegangen, går på listesko, det er risikabelt at råbe op, for folk over 65, der tror de har noget at komme med, bør ganske enkelt holde mund.  Gamle mennesker og forældede tanker er ikke toldfrie. Lad dog ungdommen! Vi gamle bør ikke stå i vejen for ungdommens ret til succes, og er du gammel, så er det eneste rigtige at tie, for verden udvikler sig med lynets hast i takt med, at ingen erfaring og masser af ord kæmper for retten til en forrygende karriere. Men - med lidt eftertanke – det er måske sådan verden altid har været skruet sammen, hvor de kloge tager sig af de store spørgsmål vedrørende landets økonomi, troen på pengetransaktioner og kongehuset, der holder sig ung og frisk i julens fryseboks. Hvid dansk jul, Danske Bank og Nordea, som et tyndt lag hvid forsonende sne på grønne efterårssåede marker, hvor bank og bondestand i sommerens hede kunne enes om lån til årets ret til svin og steg på danske juleborde. Vi løfter i flok som vi altid har gjort. Landets ypperste mænd og nu også kvinder gør, hvad de kan for at få hverdagens aktiviteter til at se mere spiselige og redelige ud end godt er. Jeg kan ikke få vejret for det er altså, som om den klogskab, der holder til på toppen af kransekagen har retten, altså hovedretten, til at dølge bordet med moderne suppe, steg, is og bord dæk dig, mens verden vakler, og vi mindre kloge affinder os med, at sådan har det altid været. Og det har det ikke. Alle skynder sig hjem inden julen lukker. Hør stille kirkeklokkers ringen, os venter ingen, vi når det nok!