Borgmester-nytårsfortsæt: Drop private rejser med fly a.h.t. klimaet
I Sverige er der startet en kampagne mod at bruge CO2-forurende fly til ferierejser. 100.000 har tilsluttet sig bevægelsen, fortalte Radioavisen her til morgen. Og man stillede spørgsmålet, om det mon er noget, der vil brede sig til Danmark. Der er faktisk allerede i hvert fald én her på Bornholm, der har som nytårsforsæt at undlade at bruge fly på ferier. Det er borgmester Winni Grosbøll, der på sin Facebook-profil bl.a. skriver:
”Var der en, der for alvor gjorde indtryk på mig i 2018, var det svenske pige Greta Thunberg, der strejkede for klimaet og talte alvor til min generation. Inspireret af hende er nytårsforsættet for 2019 at skippe flyet på ferien og gøre turen pr tog, cykel eller fod - Europe, here We come.”
[caption id="attachment_5773" align="alignright" width="300"] 15-årige Grete Thunberg, her på talerstolen ved COP24, har inspireret Bornholms borgmester til at være mere klimavenlig.[/caption] Winni Grosbøll har i øvrigt allerede gjort en indsats for miljøet, når hun er i København, idet hun har anskaffet sig en cykel, som hun kan bruge, når hun kører frem og tilbage mellem de forskellige møder i hovedstaden. 15-årige Greta Thunberg har vistnok inspireret rigtig mange med hendes brandtale på engelsk på COP 24 i Katowice, Polen, hvor hun skældte de gamle verdensledere ud for ikke at tage klima og miljø alvorligt. Hvis du vil læse hendes tale, har jeg den her på PRÆSTEDAMMEN