Blog-pause indtil på mandag kl. 12.00

Jeg har besluttet at tage et par dages pause fra skriverierne her på bloggen. Dels er min kone indlagt på sygehuset med lungebetændelse, dels synes jeg lige pludselig, at jeg er blevet lidt træt i hovedet. Men det er ikke et farvel og tak. Jeg håber da, at vi mødes igen på mandag kl. 12.00, når den nye AakirkebyPortal www.aakirkeby.nu åbner, og Set fra Præstedammen indgår som en del af portalen. I aftes så jeg nogle sekvenser af en film, hvor en mand skriver på skrivemaskine. Lyden af tasterne, der rammer papiret har jeg – uden at vide det – savnet lige siden vi forlod skrivemaskinerne og gik over til computere på Bornholmeren i 1979. Tænke sig, det er 40 år siden. Min første skrivemaskine Min første skrivemaskine fik jeg for godt 60 år siden, da jeg blev frivillig sekretær i Foskanerbevægelsen. Havregrynsfabrikken i Svendborg investerede i at renovere en gammel skrivemaskine, som jeg lånte, indtil jeg forlod bevægelsen tre år senere. På den har jeg skrevet utallige breve til ungdomsklubber rundt om i landet foruden en masse forsøg på noveller og romaner, der dog aldrig blev til noget. Jeg tror, at det var en sort Remington skrivemaskine fra 1930’erne, meget driftssikker og så kunne man vælge mellem farvebånd i sort, rødt og blåt. Skrivemaskinlarm Senere da jeg i 1961 kom til Bornholmeren fik jeg ansvaret for endnu en Remington skrivemaskine, der godt nok gav genlyd, når man hamrede tasterne i bund. Så  det var ikke uvant for mig, men på redaktionen var der jo hele tiden denne fantastiske lyd af  flere skrivemaskiner, der blev betjent med en hurtig- og behændighed, som nogen måske ville opfatte som larm. I mine øren sød musik. Da vi efterhånden forlod de gamle hakkebrætter og gik over til elektriske maskiner, var lyden mere elegant og afdæmpet. Men den tekniske udvikling gjorde også hurtigt dem til museumsgenstande. I dag siger det ikke så meget, når man betjener computerens tastatur. Og det kan minde lidt om en periode jeg gik til maskinskrivning på aftenskole i Roskilde. Tankerne flyder bedst gennem tastaturet På det tidspunkt var jeg blevet ret god til at skrive med mit eget tre-fire-fingersystem, så det voldte mig i begyndelsen visse vanskeligheder at holde mig strikt til tifingersystemet. Og det gør det såmænd stadig, selv om jeg er ret øvet og kan skrive meget hurtigt. En gang imellem så hurtigt, at ordenen har svært ved at følge med. Men mit sprog er efterhånden afhængigt af tastaturet til computeren. Når jeg skal udtrykke mig om  noget væsentligt via munden, er jeg ofte nødt til først at få det ud vie computeren. Har du lyst til at genopfriske, hvad det er der sker på mandag og onsdag i den kommende uge, kan du læse det HER