Bliver glad når jeg ser glasset med specier

Da jeg var barn flokkedes vi fire drenge om vores mor i vores lillebitte køkken for at ”hjælpe” med at bage småkager i noget så nymodens som en elektrisk bageovn..Og når det hele var færdigt lavede vores mor en kagemand af brunkagedej til os hver. Det var festligt at få lov til at være med til at rulle dej ud, lave vaniljekranse og med et vinglas trykke kager ud af den udrullede brunkagedej. Det resulterede ofte i dårlige maver, fordi man kom til at smage på den lækre dej, sådan lidt i smug. Mor var fejlfri, det er jeg ikke! Vi bagte og bagte og bagte og fyldte i kagedåser, som blev sat op  i det øverste skab i køkkenet, så vi unger ikke kunne forgribe os på lækkerierne. Mor var som den tids husmødre vel var flest rigtig dygtig til at bage, og jeg kan ikke mindes, at noget er gået galt i de mange år, jeg var med til festlighederne. Men galt kan det sagtens gå for en amatørhusmor som mig. Sidste år havde jeg adskillige uheld i mit forsøg på at lave julesmåkager. I år er det gået betydeligt bedre. Brunkagerne er fx blevet meget velsmagende, omend man tydeligt ser, at de er håndlavede! Det eneste, der ellers er galt med dem, er  at jeg for en gangs skyld ikke lagde ud med at lave dobbelt portion. Så jeg må på den igen. Og det sidste par dage har jeg bagt specier. Det kan jo næsten ikke gå galt. Og dog. Hader fedte fingre, ælter med handsker Nå men dejen består jo blot af mel, flormelis vanillesukker (meget mere end der stod i opskriften) og (rigeligt) med smør. Sidste år æltede jeg det kolde smør ind i melet og det tog så lang tid, at jeg fik ondt i ryggen. Det gjorde jeg også i år, men knap så meget. Og så fulgte jeg nogle erfarne husmødres råd om at lade smørret opnå stuetemperatur. Og så tog jeg gummihandsker på . Det er jeg begyndt på, når jeg skal lave noget, der betyder, at jeg får fedtede fingre. Hader fedtede fingre. Nå, men jeg har nu lavet dej til specier to gange. Efter æltearbejdet laver jeg ruller af dejen i en passende tykkelse, og sætter det i køleskab natten over. Så er det let at skære de enkelte kager ud af dejen. Men af en eller anden grund lykkedes det mig begge gange at lave én rulle med luft i midten. 66 mørkebrune specier! Og ved første bagning havde jeg læst temperaturanvisningen i opskriften forkert, så det var som om kagerne ikke ville blive færdige. Til sidst var de nærmest mørkebrune, og uspiselige. Så der røg en hel plade med 66 specier i skraldespanden. Den næste plade blev nogenlunde. I går lavede jeg dobbelt dej og det blev til næsten 250 vellykkede specier, og når jeg kigger på det store fyldte glas, som er lukket hermetisk til, bliver jeg i godt humør og glæder mig til at de unge og deres unger kommer hjem et par dage i julen.