Bidende koldt ved Præstedammen
DMI skriver nu kl. 8, at det er 2 graders frost i Aakirkeby. På mit termometer her ved Præstedammen er der fire graders frost, og det er bidende koldt. DMI skriver også, at de to grader føles som minus 8.
Nå, men ænderne i dammen og småfuglene skal jo have noget spise, så man må klæde sig godt på.
Og så er det hvidt derude. Der er faldet en mindre mængde sne i nat, men det ser da nydeligt ud.
Trafikanter skal passe på for der er steder, hvor vejene er meget glatte, eller i de tilfælde, hvor der er blevet saltet måske lidt fedtede.