En sejerøbo kom til byen

Topbillede: Rasmus Petersen. Billedet er lånt af bornholmerneshistorie.dk, Mette Vinds albums.

I den sidste halvdel af 1800-tallet boede der i de bygninger der senere skulle blive til Kanns Hotel, en driftig mand med det lidt anonyme navn Rasmus Petersen. Det var ham der startede gæstgiveriet på stedet, og han er også med sine 46 år på matriklen den der har drevet virksomhed der længst.

Historien starter på Sejerø, en ø på godt 12 km2 i Sejerøbugten nordvest for Sjælland; her kom Rasmus Petersen til verden i 1815 hos husmand Peter Nielsen og hustru Bendte Mikkelsdatter. Sejerø var et lille samfund med godt 450 beboere - noglenlunde som antallet af personer i Aakirkeby på den tid. Rasmus voksede op på den lille ø, blev konfirmeret og kom ud at tjene på præstegården i Sejerø sogn. Præsten, Lars Winsløw, var fra Poulsker, og han var kommet til sognet i 1829 med sin hustru der også var bornholmer. 

Rasmus trivedes på præstegården, men i 1834 fik Lars Winsløw stillingen som præst i Østerlars og flyttede hjem til Bornholm. Den 18 år gamle Rasmus Petersen flyttede med til klippeøen, i første omgang til hjælpepræsten Matzen ved Ibs Kirke, men senere samme år flyttede han ind hos familien Winsløw på præstegården i Østerlars som ’snedkerdreng’. Der har han uden tvivl fået nogle håndværksmæssige erfaringer, for pastor Winsløw gik straks i gang med byggeriet af en ny trelænget præstegård som stod færdig i 1836. I huset havde pastoren i øvrigt en husjomfru ved navn Christine Julie Kofoed. Hun var fra Pedersker og et år ældre end Rasmus, og hende skulle han komme til at se en del mere til.

Efter fem år på præstegården tog Rasmus til København hvor han i 12 måneder stod i forbundt (kortvarig læreplads) hos Hjul- og Karetmagermester J.C. Ekkert, der havde en karetfabrik i Store Kongensgade.

Rasmus var nu 25 år gammel og udlært, og han besluttede sig for at flytte til Aakirkeby som ikke havde nogen hjulmager. I 1841 købte han en 2-længet ejendom på den matrikel hvor Knud Jensen & Søn nu ligger, satte en annonce i avisen og åbnede byens første hjulmagerværksted. Christine Julie flyttede også til Aakirkeby; hun fik arbejde hos købmand Balle.
 

Annonce i Bornholms Kgl. priv. Avertissements-Tidende: "Undertegnede er flyttet og har bosat sig i Aakirkebye, hvor jeg til Enhver, der vil beære mig med Søgning, anbefaler mig med alt Slags Vognarbejde. Aakirkeby den 1. October 1841. Rasmus Petersen, Hjulmand."
 

Storegade, søndre side

Det der i dag hedder Eskildsgade, var i 1800-tallet en del af Storegade, og matrikler og ejendomme gennemgik store ændringer gennem disse årtier.

Da Rasmus Petersen flyttede til byen, boede Jeppe Larsen Westh på hans højre (nordøstlige) side. Mod vest - der hvor K.L Guld & Sølv ligger i dag - havde han som nabo Jeppe Peter Ipsen, som drev et værtshus og en købmandsbutik. I det næste hus på vej mod Torvet boede en guldsmed ved navn Andreas Creutzberg; derefter lå der en gård som enken Karen Kirstine Piil havde købte efter sin mands død i 1832. I det sidste hus mod Torvet boede kaptajn Anker Anthoni Westh, der i en høj alder stadig var aktiv i tjenesten.
 

Eskildsgade/Storegade 1871. Her er alle Rasmus Petersens bygninger tegnet ind på matrikel nr. 18. Huset på matrikel 19 blev senere købt af Frederik Kann og revet ned, da han byggede den nuværende hotelbygning. Kort fra Geodatastyrelsen.

 

Forretningen blomstrer

Rasmus og Christine blev gift i Aa Kirke i januar 1845, og i december fik de deres første barn, en dreng der fik navnet Janus Andreas. Janus skulle senere komme til at virke som sognepræst i Østermarie gennem 30 år. Forretningen gik godt, og familien havde både tjenestepige og læredreng i huset.

I 1847 valgte guldsmed Creutzberg at flytte til Rønne, og det satte en lille kædereaktion i gang. Enkefru Pihl købte Creutzbergs hus, som nok var mere overskueligt end hendes gård. Gården solgte hun i stedet til Rasmus og Christine. Den bestod ved overtagelsen af en længe på 13 fag ud mod gaden med side-tilbygninger på 6 fag. Bygningerne var opført i ege- og fyrrebindingsværk med stråtag.

Rasmus flyttede sit hjulmagerværksted over på den nye gård og åbnede samtidig en købmandsforretning. I 1848 fik parret et barn mere, datteren Laura Petra Benedicte.

Rasmus Petersen gik i løbet af de næste år i gang med en række byggeprojekter. Han byggede i midten af 1850’erne en 7-fagslænge mod vest, heraf 4 fag i to etager. Længerne – der i dag hører til Galleri 2’rn – blev i starten brugt til karlekamre, pakhus og brænderum. På hovedbygningen ud mod gaden fik han lagt tegl på de 8 fag mod øst, og mod øst byggedes yderligere en længe på 13 fag til stald.
 

Den smukke gård bag Tryk2 vidner stadig om Rasmus Petersens virkelyst. Privat foto.

Købmandsbutikken blomstrede, og der handledes med alt fra fødevarer til moderne klædestoffer og landbrugsartikler. I huset havde familien nu to lærlinge hvoraf en var tilrejsende fra Sejerø, samt en tjenestepige. Desuden havde familien en husjomfru; hun hed Trine Marie Ipsen og var lillesøster til Jeppe der havde værtshuset nede på hjørnet.

Den 4. marts 1859 ramte ulykken familien. Christine Julie døde, blot 44 år gammel. Rasmus Petersen fortsatte arbejdet med hjælp fra folkene i huset, og godt et år efter giftede han sig med sin 25 år yngre husjomfru, Trine. De fik en datter sammen 23. december 1861 og kaldte hende Julie.
 

Gæstgiveriet – og flere ulykker

Byggeprojekterne voksede, og i 1865 blev den del af hovedbygningen der stadig havde stråtag, revet ned og erstattet af en 6-fags grundmuret bygning ud mod Storegade – i dag Tryk2. Endnu en 4-fagslænge til værelse og vaskehus kom til i den vestre side af gården – med kælder under de to fag.  Det var formodentlig også omkring dette tidspunkt, at Rasmus startede sit gæstgiveri. Vi har ikke nogen dokumentation på hvornår han fik sin bevilling, men han omtales i Bornholms Tidende som ’Gjæstgiver Petersen’ første gang i 1867, hvor Landkommuneforeningen holder møde i hans lokaler.

I 1867 ramte ulykken igen. Den 8. april døde Trine i en alder af 27 efter få dages sygdom, og ni dage senere døde også datteren Julie efter tre ugers sygdom.
 

Annonce i Bornholms Tidende: "Bekjendtgørelser. Onsdagen den 17de April bortkaldte Herren efter 3 ugers Sygeleje min kjære lille Datter Julie, 9 Dage efter hendes forudgangne Moder, hvilket sørgeligst meddeles Slægt og Venner. Aakirkeby, den 19de April 1867. R. Petersen."

Tilsyneladende tog Rasmus Petersen modgangen i stiv arm. Efter endnu et års sørgetid giftede han sig med Trines storesøster Elisabeth Dorthea Ipsen. Rasmus var da 52, og Elisabeth var 33. De fik ikke nogen børn, men de fik 25 år sammen på gården i Storegade.
 

"Rasmus Petersens hustru". Der er sandsynligvis tale om Elisabeth Dorthea Ipsen.
Billedet er lånt af bornholmerneshistorie.dk, Mette Vinds albums.
 

Forretningen voksede, og efterhånden kom gæstgiveriet til at fylde mere med foreningsmøder, bestyrelsesmøder og lignende arrangementer. En del år senere refererede Tidende fra et byrådsmøde, hvor man skulle tage stilling til en ansøgning fra Frederik Kann: ”Man troede, tværtimod hvad Kann havde fremhævet i sit andragende, at selvstændig gæstgivernæring godt kunne drives der. Afdøde gæstgiver Petersen havde vistnok haft mere ud af sit gæstgiveri end af handelen”.
 

I 1868 opgav Petersen at handle med manufakturvarer i butikken og solgte hele restlageret på auktion. Der var klæde, buckskin, uldne kjoletøjer, schawler (sjal) og meget mere.
Ved samme lejlighed solgte han bl.a. også 20 tønder havre, en 8 år gammel hest, en smuk kane samt flere sølvlommeure. Og så gav han kredit til Mikkelsdag.
Annonce fra Bornholms Tidende.

Rasmus Petersens datter, Laura, blev gift med en skolelærer i Aakirkeby. Sønnen, Janus Andreas, blev som nævnt præst i Østermarie, hvor pastor Winsløw også havde virket i nogle år efter tiden i Østerlars. En lille krølle på historien er, at Janus giftede sig med Thora Hansen, hvis søster Elna var gift med en Rasmus Munch i Svaneke. Elna og Rasmus Munch var forældre til Gertrud Munch, der få år senere skulle komme til at drive Kanns Hotel.

Rasmus Pedersen døde af influenza 15. august 1893, 77 år gammel. Elisabeth fik af arvingerne lov til at sidde i uskiftet bo, men det kom ikke til at vare længe. Hun døde et år senere i en alder af 59. Gæstgiveriet og købmandsbutikken blev derefter sat til salg - og købt af mejerist Johan Carl Frederik Kann. Der fulgte en del løsøre med ved overtagelsen, og nogle af effekterne siger lidt om størrelsen af gæstgiveriet. Der medfulgte således kun to gæstesenge. Det var også en del service af god kvalitet, men arvingerne betingede sig dog at ingen forsølvede genstande kom til at indgå i handelen.

På Aakirkeby kirkegård hviler Rasmus Petersen med sine tre hustruer Christine Julie, Trine og Elisabeth samt datteren Julie, som han fik med Trine, og som kun blev 6. Foto Kim Bak.

 

Kilder: Statens arkivalier, herunder kirkebøger, folketællinger, realregistre, panteprotokoller samt brandtaksationsprotokoller, desuden Bornholms Tidendes digitale arkiv samt andre bornholmske aviser fra det Kongelige Biblioteks mediesamlinger.