Bødkeren - del 3

Topbillede: Et udvalg af det finere arbejde fra bødkerværkstedet ca. 1925. Yderst til venstre Aksel Svendsen, og i midten er det Carl Aakerlund (se del 1 og 2). Billede fra Aakirkeby Lokalarkiv.

Læs del 1 her  Læs del 2 her

Aakirkeby 1922

Der var gået nogle måneder siden bødkermester Johan Svendsens død, men sønnen Aksel kørte værkstedet videre med stor dygtighed og engagement. Familien var driftig, og det var en god tid, hvor antallet af butikker i Aakirkeby voksede støt. Aksels yngste søster, Johanne, åbnede i marts en blomsterforretning i et butikslokale i forhuset til bødkerværkstedet, og broderen Ejner åbnede i september en købmandsbutik - også i Jernbanegade. Den yngste bror, Rudolph, var gået en anden vej og havde taget en læreruddannelse. Han var samtidig aktiv i Aakirkeby Boldklub og fik i 1922 byrådet til at bevilge, at jorden ved Teknisk Skole kunne bruges til fodboldbaner. Og et andet sted i byen gik en vis bagermester Johannes Dam i gang med at producere en helt speciel rugkiks.
 

Carl Jensen overtager Kanns Hotel

Aksels ældste søster, Anne Marie, var blevet gift med en snedkersvend og boede lige rundt om hjørnet i Svanekegade, og på afholdshotellet i Jernbanegade fik Elisabeth Andrea og afholdsvært Carl Jensen deres fjerde barn i starten af juli. Der var noget at fejre den sommer, for parret havde også lige købt Kanns Hotel for 82.000 kr. til overtagelse 1. august. Der var nu alligevel mere stil over at være hotelejer end ansat bestyrer, og efter Johan Svendsens død var familiens drivende kraft i afholdssagen også væk. Det kan jo tænkes, at den gamle bødker havde set det som lidt af et moralsk skred for Carl at begynde at udskænke spiritus, men på den anden side leverede bødkerværstedet også fustager til Aakirkeby Brændevinsbrænderi.

Kanns Hotel havde de sidste tre år været ejet af Th. Lyngby, der også havde forpagtet Hotel Jomfrubjerget i Almindingen, og som desuden ejede Dams Hotel i Rønne. Lyngby havde på de tre år nået at få etableret vandskyllende toiletter på Kanns og havde indrettet restauranten med højryggede sofaer i båse efter amerikansk model. Det var bestemt et moderne og attraktivt hotel, familien Jensen fik på hånden i det herrens år 1922.
 

Kanns Hotel, formodentlig sidst i 20'erne. MUS32362, Theodor Yhr, Bornholms Museum
 

Bornholms største bødkerværksted

Der var nok at gøre for en driftig bødkermester i 20'erne. Fade og tønder var uundværlige som den tids foretrukne emballage til sild, smør, vand, mælk, øl, ajle og meget andet. Blandt de store faste kunder var de bornholmske bryggerier og mejerier, og efter at man havde fået maskiner til hjælp på værkstedet, fabrikerede man også store mængder af sildetønder til eksport af sild til Tyskland. Til Aakirkeby Bryggeri leverede værkstedet egetræs-øltønder. Bryggeriet producerede fire typer øl, nummereret fra 1 til 4. Aksel Svendsen beskrev selv de fire typer sådan: "Nr. 1 var til at drikke, nr. 2 var næsten til at drikke, nr. 3 var næsten ikke til at drikke og nr. 4 var billigt". Øllet blev solgt tøndevis, normalt i en 'otting' tønde, der rummede 18 liter.

 

De store tønder kan have været til vand eller ajle. Den velklædte unge mand til højre er Aksel Svendsen. Billede fra Aakirkeby Lokalarkiv.

 

Aksel Svendsens værksted var langt det største på Bornholm i 1920'erne. Det leverede i en periode smørdritler til samtlige 15 bornholmske mejerier og producerede derudover op til 11.000 sildefustager om året. Den mest produktive årstid var efteråret, hvor arbejdstiden var 6 - 23, og da værkstedet var på det højeste havde Aksel 12 svende ansat.

Indimellem blev der også tid til nogle lidt sjovere opgaver. I 1926 bestilte mælkehandler Jensen en 3 m høj og 2 m bred tønde, der blev fragtet til Almindingen, hvor den skulle bruges som iskiosk. Tønden skulle ligge ned; i den ene bund var der en dør, og den øverste del af den anden bund kunne klappes ned som disk. I de kommende år var det altid spændende at se om "istønde-manden" var der, når man kom til skoven om sommeren.

Aksel blev gift med Karen Birgitte Olsen i Østermarie Kirke i 1925, og året efter fik de deres første barn, sønnen Erik. Nu hvor Aksel havde sin egen familie, købte hans mor et hus i Svanekegade 15, hvor hun flyttede ned sammen med Aksels søster Johanne. Johanne var i en alder af 31 stadig enlig og drev stadig blomsterbutikken.

På Kanns Hotel fik Elisabeth og Carl to børn mere; den sidste, Inger, kom på Carls 44-års fødselsdag den 24/4 1927. Nogle måneder senere blev Elisabeth syg, og hun fik konstateret at hun led af en hjertesygdom.
 

Tre tragedier

Efter et års sygdom sov Elisabeth Andrea stille ind en søndag morgen i oktober 1928. Hun blev 38 år gammel.

I Aakirkeby vakte Elisabeths død stor deltagelse i vide kredse, og ved begravelsen mødte et stort antal af byens borgere op. Pastor Erichsen talte først varmt om det gode omdømme Elisabeth havde for sin godhed, sin dygtighed og for sin kærlighed til mor, mand, børn og hjem. Derefter efterlyste han gode hjem og gode mennesker til at prøve at være noget for de seks efterladte børn. Denne opfordring rettede præsten især til dem, der havde stået fadder ved børnenes dåb. De sidste ord i den dybt alvorlige og hjertegribende tale var rettet til den efterladte ægtefælle. Til sidst takkede Rudolph for det store fremmøde og for den venlige deltagelse under søsterens sygdom.

Det var et hårdt slag for Carl Jensen. Han satte hotellet til salg til omgående overtagelse, men der skulle gå over et år, før det blev solgt, og inden da skulle familien Svendsen rammes af endnu en tragedie. En sensommereftermiddag i 1929 stod Rudolph og betragtede en fodboldkamp ved Svaneke Skole, hvor han nu arbejdede, da han fik et ildebefindende. Han gik ind i en nærliggende skov og lagde sig men måtte gå hjem, da det ikke blev bedre. Der blev tilkaldt en læge, som ikke mente at der var nogen fare, men efter at lægen var kørt igen, døde Rudolph Svendsen af hjertekrampe. Han blev 30 år og efterlod sig en kone og en søn på knap et år. På Svaneke Skole blev alle elever sendt hjem dagen efter - også her var man i chok over den afholdte lærers pludselige død.
 

Rudolph Svendsen med 5. klasse på Svaneke Skole 1926-1927. Billedet lån af bornholmerneshistorie.dk.

Det lykkedes for Carl Jensen at få solgt Kanns Hotel i januar 1930, og de nye ejere overtog ejendommen og driften med det samme. I mellemtiden havde pastor Erichsens ord ved begravelsen fundet sin virkning; alle seks børn var nu i pleje - de fleste hos Elisabeths mor og søskende. Aksel Svendsen og hans hustru havde selv taget sig af den ældste, Esther på 14 år. To andre var flyttet ind hos Caroline og Johanne i Svanekegade. Johanne havde afhændet blomsterforretningen kort tid efter Elisabeths død og gik nu hjemme og tog sig af sin mor og de to plejebørn. Carl selv var i første omgang flyttet ud til sin søster og svoger på Sdr. Smålyngsvej.

16. november 1931 slog skæbnen hårdt ned for tredje gang. Johanne Svendsen døde på Kommunehospitalet i København, 37 år gammel, og efterlod sin 68-årige mor med to plejebørn på 4 og 6 år i huset på Svanekevej.

Caroline var ikke helt alene, hun havde stadig de tre overlevende børn inden for få hundrede meter: Aksel og Ejnar i Jernbanegade samt Anne Marie, som boede i Eskildsgade med sin mand, der nu havde eget snedkerværksted der. Livet gik videre i Aakirkeby.

 

Del 4 er på vej ...

Har du rettelser eller tiføjelser til fortællingen er du meget velkommen til at kontakte mig på kim@brightsystems.dk.

Kilder: Bornholms Tidendes arkiv, øvrige aviser på det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, Statens Arkivalier, herunder folketællinger, kirkebøger, realregister og dødsattester, historiske kort fra Geodatastyrelsen.