Bødkeren - del 2

Bødkeren - del 2

Topbillede: Jernbanegade, Aakirkeby
MUS32350, Theodor Yhr, Bornholms Museum

Læs del 1 her

Aakirkeby år 1900

Aakirkeby gik ind i år 1900 mildt vejr. Bornholms Tidende havde dagen før nytårsaften bragt et vers om afholdenhed på forsiden og varslede dermed, at afholdssagen skulle komme til at leve et godt stykke op i 1900-tallet. I samme udgave kunne avisen meddele, at Aakirkeby i 1899 havde haft 33 fødsler, 22 dødsfald samt 6 viede par.

Kæmpesang for ædruelighed. Bornholms Tidende, 30. december 1899.


Den 2. januar gik byens mænd til byrådsvalg. 116 stemmer blev givet, og resultatet gav ikke anledning til de store armbevægelser. En af pladserne måtte dog afgøres ved lodtrækning på grund af stemmelighed. Nogle dage efter trak et stort politisk møde i Aakirkeby forsamlingshus over 100 fremmødte. Bornholms to folketingsmænd, Markus Blem fra Nylars, og Ingvard Jensen, der havde taget pladsen fra Aakirkebys borgmester Philip Rasch Dam nogle år tidligere, redegjorde for deres politiske synspunkter og debatterede med publikum. Der var emner som sociale forhold og skattereformer på dagsordenen, og bødker Svendsen deltog som sædvanligt i debatten.

Borgmester Dam selv lå alvorligt syg, og byrådsmøderne blev afholdt med en konstitueret stedfortræder. Byrådets forhandlinger forløb med vanlig fremsynethed; eksempelvis afviste man en autoriseret skorstensfejer, der ønskede at slå sig ned i byen, med den begrundelse, at sådan en havde man ikke brug for i Aakirkeby.

Borgmester Philip Rasch Dam døde knap 77 år gammel af sin sygdom i starten af februar 1900, og han fik en begravelse, der stod mål med den store personlighed han var.

Borgmester Philip Rasch Dam
 

I Storegade fik Frederik Kann omsider solgt sit hotel, der havde stået til salg siden 1898. Køberen var en frøken Gertrud Munch fra Svaneke. Der var skam ikke noget i vejen for at være enlig kvinde og hotelejer i Aakirkeby i år 1900. Jernbanen kom i løbet af året til byen uden yderligere drama, og L.L. Mejdahl fik stillingen som stationsforstander.

Byrådet behandlede i oktober den sædvanlige årlige ansøgning fra afholdsforeningen om økonomisk bidrag. Man plejede at give foreningen 10 kroner, men byrådsmedlemmerne var ret enige om, at foreningen var ved at køre af sporet. Bl.a. var flere afholdsfolk en højhellig aften set komme ud af afholdsbeværtningen sent om natten og ’lave et meget upassende halløj på gaden’. Ingen stemte for at yde bidrag.

Johan Svendsen passede afholdshjemmet og bødkerværkstedet, der stadig voksede. Der blev fabrikeret sildefustager, mælketønder og andre typer emballage i lange baner med hjælp fra Carl Aakerlund og andre lærlinge samt daglejere.

Familien bestod nu af Johan og Caroline samt de seks børn Anne Marie, Elisabeth Andrea, Johanne Karoline, Aksel Edvard, Ejner Johannes og Rudolf Konrad. Anne Marie, der stadig bar efternavnet Olufson efter sin far, blev konfirmeret i april. Den yngste, Rudolf var bare 1 år.
 

Aakirkeby Station 1913
MUS19885, Theodor Yhr, Bornholms Museum

 

Carl Aakerlund og afholdshotellet

Bødkerlærling Carl Aakerlund viste sig at have mange talenter. Han skrev digte og sange til forskellige lejligheder, og fik vers trykt i avisen før han var fyldt 20. I august 1903 skrev han verset ’Hjemve’ på en tur til Mörrum, hvor bødker Svendsen var vokset op.

Som udlært svend forlod Carl Aakerlund Jernbanegade og tog på en rejse rundt i Danmark og Tyskland, og efter også at have overstået sin militærtjeneste vendte Carl tilbage til Aakirkeby. Han boede igen hos bødkerfamilien, hvor den ældste søn, Aksel, nu var i lære hos sin far, og her gik Carl for alvor ind i afholdssagen. Han blev valgt som formand for Aakirkeby Afholdsforening, og hans mærkesag blev snart at få bygget et nyt afholdshotel i Aakirkeby.
 

Aakirkeby fik elektricitet i 1909 – i store træk uden at nogen protesterede mod det –, og snart var man også ved at grave vandledninger ned i hele byen. Den lille købstad voksede støt, og hver uge bragte nye teknologiske landvindinger. Den driftige stationsforstander Mejdahl havde indrettet en biograf i den bagerste længe af den gamle smedegård i Smedegade, i starten med seks petroleumslamper som lyskilde, senere med elektrisk lys. Der blev vist morsomme stumfilm, og Aksel Svendsen, Johannes Dam med flere skaffede sig fribilletter ved at sørge for lydeffekterne, f.eks. ved at lave høje brag, når noget faldt på gulvet i filmen.

Den skrå række huse øverst til højre rummede Aakirkebys første biograf. Længen blev revet ned i 1971, og der er nu i stedet p-pladser for Kanns Hotel. Det er Smedegade nederst i billedet, rådhuset ses øverst til venstre. 1958, Danmark set fra luften.


Afholdsforeningen med Carl Aakerlund i spidsen forsøgte først at rejse penge til byggeriet af et nyt hotel ved at afholde basarer og markeder, og i ungdommelig optimisme annoncerede Carl i 1910 efter en hotelvært, stort set før der var indsamlet nogen penge overhovedet.

Der skulle gå et par år før der kom skred i sagerne, men i sommeren 1913 var byggeriet endelig godt i gang, nu finansieret af aktier fra byens borgere – herunder selvfølgelig også Johan Svendsen. Det nye hotel blev bygget i Jernbanegade 7 ved siden af et andet stort, nybygget hus – det, der i dag huser hos Nalle og Sannes frisørsalon.

Lørdag den 26. juli 1913 var der tømmerrejsning på forhuset på det nye hotel, og samme dag kunne den store sal i sidebygningen tages i brug for første gang. Afholdsforeningen afholdt hele den weekend et stort sommermarked med bl.a. musik, tombola, skydebane og fyrværkeri. Det sidstnævnte blev affyret fra taget på Teknisk Skole lørdag aften kl. 23. Samme aften trak et muntert sommerteater fulde huse på Kanns Hotel. Der var virkelig gang i Aakirkeby den aften.

Senere på natten havde en del af byens borgere indrettet sig en hyggelig krog for nedrullede gardiner på et af byens hoteller – efter lukketid. Bornholms Tidende kunne rapportere: ”Byen havde imidlertid den aften fået en politibetjent, hr. Nibe fra Nexø, der vel ikke forstår at lukke øjnene tilstrækkeligt, idet han tillod sig at notere såvel hotellet som hver især af de tilstedeværende gæster.” Det kom der lidt håndgemæng og et retsligt efterspil ud af.

Carl Jensen

I Rønne var Carl Edvard Vilhelm Jensen, hovmester på dampskibet Cyrus og barndomsbekendt til Carl Aakerlund, i mellemtiden gået i land. Hans mor var død i Rønne et år tidligere, og hans far var af Rønne fattigvæsen blevet anbragt på Bækkegård i Åker. Der var han død i april 1913.

Måske har Carl Aakerlund givet Carl Jensen et godt tip; måske har Carl Jensen selv set hvor godt det gik for Aakerlund i Aakirkeby. I hvert fald rykkede Carl Jensen 1. november ind i det nybyggede hotel som byens første afholdshotelvært. Godt en uge senere flyttede gæsterne fra bødker Svendsens afholdshjem over gaden til det nye hotel. Det gamle afholdshjem blev i den forbindelse nedlagt, og den del af bødkerens ejendom blev solgt til brødrene Andersen fra Aakirkeby Skæreri.

Carl Aakerlund blev ikke hængende i Aakirkeby længe; han flyttede til Hasle, hvor han slog sig ned som bødker og natbetjent (og i øvrigt fik glorværdig og alsidig karriere som skribent, politiker, foredragsholder og meget mere).

Carl Aakerlund på sine ældre dage. Bornholms Tidendes arkiv.
 

Carl Jensen blev gode venner med bødkerfamilien på den anden side af gaden, og især blev han gode venner med datteren Elisabeth Andrea, som han giftede sig med 14. august 1914. Carl og Elisabeth fik året efter datteren Esther. Bødker Johan Svendsen rundede de 60 samme år, og et par år efter overdrog han forretningen til sønnen Aksel.
 

Bødkerværkstedet flytter

Aksel købte nu den store ejendom ved siden af hotellet på den anden side af gaden, solgte en del af ejendommen fra og flyttede bødkerværkstedet over i den resterende del. Det var en kraftig opgradering – dels fordi den nye, grundmurede bygning åbenlyst var meget bedre, dels fordi virksomheden nu for første gang boede i egne lokaler, og under Aksel Svendsen kom forretningen til at vokse endnu mere.

Bødkerforretningen i Jernbanegade 3. Foto venligst stillet til rådighed af Nalle, der i dag har butik i ejendommen.

Værtsfamilien på afholdshotellet voksede også, og Johan Svendsen kunne glæde sig over to børnebørn endnu, Hedvig fra 1917 og Karl Edvard fra 1920, inden han i en alder af 67 udåndede den 28. oktober 1921.

 

Del 3 er på vej med bl.a.: Aksel Svendsen og Bornholms største bødkerværksted - Carl Jensen og familie på Kanns Hotel

Har du rettelser eller tiføjelser til fortællingen er du meget velkommen til at kontakte mig på kim@brightsystems.dk.

Kilder: Bornholms Tidendes arkiv, øvrige aviser på det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, Statens Arkivalier, herunder folketællinger, kirkebøger, realregister og dødsattester, historiske kort fra Geodatastyrelsen.