Bødkeren - del 1
Topbillede: Bødkermester Johan Svendsen
MUS12387, 1894, Theodor Yhr, Bornholms Museum
Den 3. november 1921 blev 67-årige bødkermester Johan Svendsen under stor deltagelse stedt til hvile fra Aa Kirke. Kirkerummet var pyntet med grønt og lys, og kisten var dækket af mange kranse, bl.a. fra byens afholdsforening, håndværker- og industriforeningen samt mejeriet Brodal. Pastor Hans M. Erichsen hold en smuk tale om afdøde. "Han kom til byen som en fremmed og begyndte i et lejet værksted, men havde så den lykke at gå fremad i de tider, da alt kom an på manden, som stod i værkstedet", sagde pastoren, der også talte varmt om bødkermesterens personlighed: "Han havde et godt, mildt og lyst ansigt, der kom af et godt sind". Til sidst takkede Erichsen bødker Svendsen for hans store indsats i afholdssagen.
Johan Svendsen var flyttet til Aakirkeby fra Svaneke i 1884, man han var - som flere andre bødkere i byen - født i Sverige. Hans far var en rar mand, høj med brune øjne og mørkt skæg, husmand og bådsmand ved 5. bådsmandskompagni i den svenske flåde gennem 30 år. Johans mor hed Botilla, og familien boede i den lille by Mörrum i Blekinge i nærheden af Karlshamn. Der kom Johan Svensson til verden den 2. oktober 1854. Da Johan var 19, rejste han som flere tusind andre sydsvenskere til Bornholm, hvor han i første omgang havnede i Svaneke som lærling hos bødkermester Rasmus Petersen i Vestergade.
Ti år senere kom Johan, der nu havde fået efternavnet fordansket til Svendsen, til Aakirkeby. Her overtog han et bødkerværksted i Jernbanegade 2 efter en anden svensk bødker, Oluf Johnsen, der flyttede ned i Storegade (nu en del af Eskildsgade).
Mærk! Mærk! Den i Aakirkeby i længere tid drevne Bødkerforretning er fra Dato flyttet til det af Peter Larsen tidligere beboede Sted, umiddelbart op til Dyrlæge Bohns Sted, og anbefaler jeg mig fræmdeles til et æret Publikums velvillige Erindring med solidt og smukt Bødkerarbejde til billige Priser. Aakirkeby den 5te August 1884. Ærbødigst O.Johnsen.
Mærk! Mærk! Ærede Forbrugere af Bødkerarbejde meddeles herved, at jeg har nedsat mig som Bødker i Aakirkeby i Johnsens tidligere værksted, og anbefaler mig med alt til Faget henhørende i gode Varer. Ærbødigst Johan Svendsen.
Afholdssagen
Op gennem 1880'erne bredte afholdssagen sig hastigt i Danmark og således også på Bornholm. Inspirationen kom fra Amerika, og mange så det som den eneste vej ud af de mange familie- og samfundsmæssige omkostninger der fulgte med drikkeriet. Der opstod i 1886 og 1887 afholdsforeninger i Rønne, Hasle, Nexø, Svaneke og Gudhjem, og sidst på året 1887 var bevægelsen også nået til Aakirkeby. Den 30. november 1887 stiftedes Aakirkeby Afholdsforening ved et møde på Borgerskolen. 17 fremmødte meldte sig ind, og der blev valgt en bestyrelse, hvor Johan Svendsen også kom til at sidde. Bødkeren var meget optaget af sagen og kom med tiden til at sidde som formand for foreningen i tre omgange.
Svendsen var hurtigt faldet til i Aakirkeby. Hans forretning gik godt, og han var flyttet ned i Jernbanegade 6-8, hvor der var mere plads – dog stadig i lejede lokaler. Han blandede sig gerne i samfundsdebatten, hvor han med sit rolige temperament tilsat en dosis humor vakte respekt for sine holdninger. Da hans far døde i Mörrum i november 1888, fik bødkeren hentet sin mor til Bornholm, så han kunne tage sig af hende.
I år 1890 havde bødkeren både en svend og en lærling, begge svenskere, samt en svensk husbestyrerinde med navnet Johanne Svendsen. Sidstnævnte var 27, og man kan gætte på at hun var Johans lillesøster eller en anden slægtning, men der foreligger ikke nogen dokumentation for, hvor hun kom fra.
Johan Svendsens mor, Botilla, døde i november 1890, og hun blev begravet fra Aa Kirke.
Jernbanegade i starten af 1900-tallet. Johan Svendsens første bødkerværksted lå i bygningen yderst til højre. I venstre side ses degnegården, hvor der også var kirkeskole.
Foto fra bogen "Huse i Aakirkeby"
Caroline Jensen
Et andet sted i byen i det, der på det tidspunkt hed Stengade (nu en del af Stokkekildevej), boede der i 1890 en enlig mor, der hed Caroline Jensen i et lille hus, der lå over for Svanekegade. Hun kom fra et husmandssted ved Bjergegård i Egeby og havde haft et par uheld i sit liv. Først måtte en svensk husmand ved Tvillingegård i 1886 tage ansvaret for Carolines første barn, datteren Anne Marie. Senere, da Caroline tjente på en gård i Nylars, fik Andreas Blem gjort hende gravid. Andreas var yngste lillebror til det bornholmske folketingsmedlem Markus Blem, som boede på Engegård ved Nylars. Sankthansaften 1890 fik Caroline endnu en datter, som fik navnet Elisabeth Andrea.
I foråret 1893 var Caroline gravid for tredje gang. Bødkermester Svendsen påtog sig ansvaret og giftede sig med Caroline den 29. juni 1893. Den 28. december fik de datteren Johanne.
Johan Svendsen og Caroline blev et vellidt par i byen. Gennem de næste år fik de yderligere tre børn, samtidig med at såvel bødkerværkstedet som afholdssagen voksede. Afholdsforeningens medlemstal steg til over 100, og Aakirkeby fik også sit første afholdshjem.
Den første januar 1898 bankede en ung, energisk svensker ved navn Carl Aakerlund på døren. Han var kommet vandrende fra Rønne og bad om en læreplads i bødkerværkstedet. Ham vender vi tilbage til om lidt.
Bødkerværkstedet i Jernbanegade 6-8 i starten af det 20. århundrede. Det er Johan Svendsen med korslagte arme, og mon ikke det er Caroline han har ved sin side? De store tønder er til mælk.
Aakirkeby år 1898 og lidt om jernbanesagen
Aakirkeby var inde i en rivende udvikling. Der blev brolagt gader, og der blev bygget som aldrig før. I Storegade havde mejeristen Frederik Kann fra Lolland købt Rasmus Petersens gæstgiveri, revet det meste af det ned og bygget et flot hotel i to etager. Afholdsforeningens bestyrelse aftalte med bødker Svendsen at flytte afholdshjemmet ind i hans lokaler i Jernbanegade, og her anbefalede bødkeren sig nu med spise- og drikkevarer og lovede at ”betjene de ærede besøgende med alt, hvad en afholdsbeværtning kan tilbyde, til billigste priser”.
På den politiske dagsorden var den kommende jernbane et brandvarmt punkt. Byrådet havde tidligt bestemt sig for, at en jernbane syd for byen ville være den bedste løsning, ikke mindst fordi stationen ville kunne ligge tættere på byen end ved en bane mod nord. Aakirkeby Kommune havde på forhånd bundet sig ved garantier til jernbaneudvalget, og et privat initiativ, aktieselskabet ”Jærnbanejord”, tilbød at opkøbe den jord, jernbanen skulle komme til at ligge på. Her sad blandt andre hotelejer Kann i bestyrelsen.
Nu begyndte et større slagsmål om banens forløb og stationens placering. Jernbaneudvalget hævdede, at det ikke var muligt at lade banen gå syd om Aakirkeby – det ville under alle omstændigheder blive dyrere –, men i byrådet i Aakirkeby mente man, at det var rønneboernes egne økonomiske interesser, der var på spil. Man var nok mest bekymret for, om det skulle ende med at være rønneboer, der kom til at eje den jord, Aakirkebys jernbanelinje skulle ligge på.
På et ekstraordinært byrådsmøde i marts erklærede flere byrådsmedlemmer at det var bedre at undvære jernbanen end at have den i nord, da den der ville være til mere skade end gavn for byen. I sidste ende vedtog man at sende et brev til ministeren, hvor man bad ham sørge for at byen fik en bane i syd og samtidig bevilge de ekstra godt 10.000 kr., der så skulle bruges. Det kom der selvfølgelig ikke meget ud af. Kort efter var jernbanekommissionen ude at besigtige arealer på hele strækningen, og banen mod nord var snart vedtaget.
I maj holdt man et borgermøde på rådhuset i Aakirkeby. Der var kommet så mange mennesker at der stod folk helt ude på gangen. Da den nordlige bane allerede var vedtaget, var mødet lidt formålsløst, og det blev præget af brok og hakkerier, ikke mindst på de af byens borgere der havde støttet banen i nord. Borgerne vedtog en henstilling til byrådet om at søge at blive løst fra forpligtelserne, ”da vi anse beliggenheden der så uheldig at vi ønske hellere at være fri for banen”. Bødker Svendsen blandede sig i debatten med besindighed og humor samt et par stikpiller til byrådet.
Det lykkedes som bekendt hverken at få ført banen sønden om byen eller at få projektet aflyst.
Carl Aakerlund og Carl Jensen
Carl Janus Emanuel Aakerlunds far var selv bødker i Rønne; forældrene var flyttet fra Sverige til Bornholm i 1853, og Carl blev født under et familiebesøg i Mjellby i 1883.
I Rønne var Carl Aakerlund vokset op i Løkkegade i kvarteret vest for Søndre Alle, og få hundrede meter derfra boede en navnebror, Carl Edvard Vilhelm Jensen. De to drenge var født med tre ugers mellemrum, begge af svenske forældre. De blev konfirmeret sammen og gik formodentlig også i samme skole. Carl Jensens forældre var af knap så gode kår; hans far var arbejdsmand på havnen i Rønne.
Efter konfirmationen stak begge drengene til søs, men mens Carl Jensen blev til søs i flere år og endte som hovmester, kom Carl Aakerlund hurtigt i land igen - sølivet var ikke noget for ham. I '98 pakkede Carls mor ham derfor en solid madpakke, gav ham to tiører og sendte ham til Aakirkeby. Her fandt han sit andet hjem hos den rare bødkerfamilie i Jernbanegade. Carl Aakerlund fik en god læretid; han blev selv bidt af afholdssagen og kom derigennem også til at få indflydelse på Aakirkebys udvikling.
Har du rettelser eller tiføjelser til fortællingen er du meget velkommen til at kontakte mig på kim@brightsystems.dk.
Kilder: Bornholms Tidendes arkiv, øvrige aviser på det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, Statens Arkivalier, herunder folketællinger, kirkebøger, realregister og dødsattester, historiske kort fra Geodatastyrelsen.