Aakirkeby har ikke navn efter åerne, men efter ager (Aaker)

Aakirkeby har ikke navn efter åerne, men efter ager (Aaker)

Af Svend Kramp

Aakirkeby har selvfølgelig sit navn efter Aa Kirke og Aaker Sogn. Kirkens navn er til gengæld ikke så selvfølgeligt. Flere har i årenes løb ment, at det kom af beliggenheden mellem de to åer Læså og Grødby Å, men der er lidt for langt til dem begge. Kirken er lagt på toppen af bakken, hvor der i oldtiden var en særlig vigtig plads eller ager viet til en af de hedenske guder, Odin ,Thor eller en anden. Åker betyder ager på gammelt nordisk , og der er flere sogne af det navn i Norge og Sverige. Så Aakirkeby betyder byen i Aaker Sogn – med kirken Aa Kirke.

Kirken er bygget i 1100-tallet, som Bornholms domkirke. Siden da voksede byen langsomt op omkring kirken. Midt i 1800-tallet var der kun få gader: Storegade løb hele vejen fra det vestre byled ved kirken til Østre Led ved Doktorbakken/Nygade, midt på lå Torvet eller ”Pladsen”  og fra den gik mod nord ”Stoklegaden”(nu Jernbanegade) til Stokkeledog mod sydøst gik Søndreledsgade (nu Nybyvej) til Søndre Led ved Kuleborgvej - dengang ”Nybygade”. Og så var der to Bygader op til byvangen i skoven, hvor byens landmænd havde græsning til kreaturerne .

Fra 1874 blev der anlagt nogle nye gader og i 1926 skete nogle gadereguleringer, samtidig med at byrådet  besluttede at give gaderne navne – heraf flere kirkelige. 

Birgersvej: Ærkebiskop Birger Gunnarsson, der i 1499 bekræftede købstadsretten og hjalp byen i 1510. Damgade:På hjørnet af Torvet lå i flere hundrede år familien Dams store og flotte slægtsgård. 
Doktorbakken: En række læger boede i mange år i ejendommen nr. 10 – overfor Doktordammen. 
Eskildsgade:  Lunds ærkebiskop Eskil 1137- 1177, kirkens grundlægger. 
Gregersgade: Byens borgerkaptajn Kresten Gregersen forsvarede ved et svensk angreb i 1645  Nexø med sine ryttere – men forgæves – og blev året efter borgmester indtil 1681.
Hans Rømers Vej: Skovrideren, der fra begyndelsen af 1800-tallet grundlagde Almindingen. 
Jernbanegade: Gaden fra Torvet og kirken til jernbanestationen (banen åbnet 1900, nedlagt 1968).
Kannikestræde: Der havde bispesædets præster  en stor gård, indtil den brændte 1895 og blev flyttet vest for byen. Gården gav også navn til den langt yngre Kannikeengen.

Kristiansgade: Kong Kristian den Fjerde, som lod opføre et salpetersyderi nord for byen.
Kuleborgvej:  Midtvejs lå en ejendom overfor byens affaldsplads - en ”Kule”.
Nybyvej: Sydøst for byens søndre led lå en lille samling huse, Nyby.
Ravnsgade: Byens degn Rasmus Pedersen Ravn skrev i 1671 sin Bornholmskrønike i degnegården (nu Jernbanegade 3)
Saxesgade: Ærkebiskop Peder Saxesen, som man da mente havde givet byen købstadsrettigheder i 1228.
Stoklegaden og Stokkegaden (ældre vejnavne) og nu Stokkekildevej er opkaldt efter den lille dam Stokkekilden, som var en af byens helligkilder, nu en dam for enden af Jernbanegade.
Smedegade: Engang en stor gård, en tid ejet af tre generationer smede: Smedegården. (Smedegade 7-17) 
Østergade: Dengang en helt ny gade øst for byen.Flere andre gadenavne har ikke nogen speciel historie eller er nye gader i nye kvarterer.  

Kilder til Aakirkebys historie

Aakirkeby lokalarkiv: Eskilsgade 15, 3720 Aakirkeby. Åbningstid onsdag 09 -11
Mail to: aakirkebylokalarkiv@gmail.com

”Huse i Aakirkeby”. Miljøministeriet og Aakirkeby Kommune. 1989
G.L.Dam og H.K.Larsen: Aakirkeby 1346-1946. udg.1951 
Trap Danmark 1.-5.-udgave
Werner Hansen: ”Inde i landet”. Udg. 1969
Bornholmske Samlinger III.række, nr. 10, 1996. Udgivet af Bornholms Historiske Samfund.

 

Nyeste artikler